Politisk lederskap og demokrati i sammenslåtte kommuner i Danmark

Konklusion

De fleste danske kommuner er efter kommunalreformen organiseret efter forskellige varianter af direktionsmodellen. En model, hvor den enkelte direktør typisk ikke har ansvaret for én sektorforvaltning men et tværgående ansvar på tværs af forvaltninger. Direktionsmodellen bidrager til at styrke relationen mellem den politiske og administrative topledelse og til at styrke de politikere, som sidder i en koordinerende rolle på tværs af sektorer. Omvendt har menige medlemmer af byrådet mindre kontakt med topadministrationen i direktionsmodellen, end de har i en mere klassisk sektorbaseret model. Ikke mindst i de sammenlagte kommuner er der en oplevelse af reduceret politisk indflydelse blandt de menige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Kommunesammenlægninger bidrager til, at indflydelsen forskydes indad i det politiske beslutningssystem, så de centrale politikere får en mere indflydelsesrig rolle. Indflydelsen forskyder sig desuden udad i retning mod forvaltningen. Politikere i de sammenlagte kommuner oplever i højere grad end i de ikke-sammenlagte kommuner, at det er vanskeligt for politikere at gennemføre deres synspunkter, hvis de går på tværs af de ledende embedsmænd.

Kommunesammenlægningerne i Danmark har generelt bidraget til, at kommunalpolitikken er blevet mere abstrakt og rettet mere mod overordnede politikker i stedet for direkte mod den enkelte borger. Samtidig oplever politikere i både sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner, at der efter kommunalreformen er kommet færre enkeltsager. Men den samlede papirmængde og arbejdsbyrde er samtidig øget.

I de sammenlagte kommuner var der i de første år efter reformen nogle demokratiske tab. Man så et fald i politisk tillid blandt borgerne og et fald i borgernes tro på, at de selv er i stand til at forstå, hvad der foregår i lokalpolitik. Meget tyder dog på, at de fleste af disse effekter har haft midlertidig karakter. Sammenlægningerne ser ikke ud til at have haft en længerevarende bred og generel effekt på borgernes politiske selvtillid eller på borgernes samlede tillid til politikerne og det politiske system. Kommunesammenlægningerne har heller ikke påvirket borgernes valgdeltagelse eller interesse for lokalpolitik.

Derimod ser kommunesammenlægningerne ud til at have reduceret borgernes tilfredshed med den kommunale service og det lokale demokrati. Desuden ser der ud til at være længerevarende negative effekter på borgernes oplevelse af, om politikerne er lydhøre over for dem – og på borgerens evne til at forstå, hvad der foregår i kommunalpolitik. Især i de kommuner, der er blevet væsentligt større, føler borgerne sig mindre knyttet til deres kommune seks år efter sammenlægningen, end de gjorde før kommunalreformen.

Baggrund

I Norge er en kommunalreform på trapperne og forventes at føre til omfattende kommunesammenlægninger. I forlængelse heraf er der i Norge en stor interesse for erfaringerne fra kommunalreformen i Danmark. Dette notat er udarbejdet som et baggrundsnotat til et projekt om ”Politisk lederskap og demokrati i sammenslåtte kommuner” udbudt af det norske KS (kommunesektorens interesse- og arbeidsgiverorganisasjon i Norge).

Metode

Notatet er baseret på et litteraturstudie og opsummerer den forskningsbaserede viden om, hvilken betydning kommunalreformen i Danmark 2007 har haft for politisk lederskab og demokrati i de danske kommuner. Fokus er på betydningen for politisk lederskab og demokrati i sammenlagte kommuner.