Patientoplevelser i KOL- og Type 2-diabetesforløb
Udgivelsens forfattere:
- Helle Max Martin
- Anja Elkjær Rahbek
- Louise Borst
Det gælder også kommunikationen med de sundhedsprofessionelle, som er involveret i forløbet, samt graden af inddragelse i eget forløb. Det viser denne kvalitative undersøgelse af, hvordan patienter med KOL og type 2-diabetes oplever den samlede indsats fra kommune, almen praksis og hospital i Region Hovedstaden.
Undersøgelsen viser dog også, at ikke alle patienter har overblik over, hvilke tilbud de har modtaget hvor og på hvis initiativ, og at det for patienterne betyder mindre, om tilbuddene kommer fra hospitalet eller fra forebyggelsescentret.
De interviewede patienter er i tvivl om, hvad der foregår af samarbejde og koordinering på tværs af sektorer og er fx ikke opmærksomme på egen læges tovholderfunktion. Trods generel tilfredshed har flere patienter oplevet, at de sundhedsprofessionelle reagerer negativt på deres spørgsmål og ikke er i stand til at imødekomme patienternes input og behov for information.
Dermed ser det ud til, at kommunikation i nogle tilfælde hæmmer patientens aktive deltagelse i deres eget forløb. Endelig viser undersøgelsen, at nogle KOL-patienter har dårlige erfaringer med vagtlæge og den sundhedsfaglige rådgiver på vagtcentralen og savner en kontakt med særlig viden om KOL uden for ambulatoriets og egen læges åbningstider.
Der er interviewet i alt 31 patienter med enten KOL eller type 2-diabetes. Gennem interviewene har patienterne givet en række konkrete anbefalinger vedrørende tilgængelige tilbud, transport, koordinering i forløbet samt støtte til pårørende.
Undersøgelsen er et supplement til KORAs evaluering af implementeringen af forløbsprogrammer for KOL og type 2-diabetes i Region Hovedstaden.
Udgivelsens forfattere
- Helle Max MartinAnja Elkjær RahbekLouise Borst
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA