Patient and peer: Guideline design and expert response

Hvilken betydning har patienters sundhedsfaglige viden for deres behandling i sundhedsvæsenet? I dette papir har vi undersøgt, hvordan retningslinjerne har påvirket adgang til fosterdiagnostik for gravide med forskellig faglig ekspertise på sundhedsområdet.

Undersøgelsen er udgivet i Journal of Health Economics.

Sundhedsfaglig viden påvirker behandling

Fosterdiagnostik er en relativt dyr sundhedsydelse, som bliver rationeret i de kliniske guidelines. I perioden fra 1996 til 2004 begrænsede man adgangen til forsterdiagnostik ved fortrinsvist at tilbyde det til gravide kvinder over 35 år. I denne periode fik mødre med en sundhedsfaglig uddannelse i højere grad foretaget fostervandsprøve under denne aldersgrænse end andre mødre med tilsvarende uddannelsesniveau, men uden sundhedsfaglig viden. Mødre under 35 år, som havde en sundhedsfaglig uddannelse, havde 10 procentpoint større sandsynlighed for at få foretaget en fostervandsprøve end andre mødre, til trods for at de ikke lå inden for rammerne af den aldersbaserede retningslinje.

På dette tidspunkt lå beslutningen om henvisning til fostervandsprøve hos almen læge. Forskel i adgang til forsterdiagnostik mellem mødre med og uden sundhedsfaglig ekspertise forsvandt, da man i 2018 indførte nye retningslinjer, som både medførte nye diagnostiske test og flyttede beslutningen om henvisning til fostervandsprøve fra almen læge til hospitalet.

Kliniske guidelines har betydning

Resultaterne tyder på, at sundhedsfaglig viden kan påvirke den behandling, man får i sundhedsvæsenet, sådan at personer med sundhedsfaglig viden har større sandsynlighed for at få tilbudt visse ellers rationerede sundhedsydelser.

Samtidig viser studiet, at kliniske guidelines, der rationerer adgang til behandling, kan reducere ulighed i adgang til sundhedsydelser, hvis design af guidelines gennemtænkes, herunder hvor forhandling om behandlingen placeres.