På vej til arbejde

I begyndelsen af 2018 igangsatte Næstved Kommune i samarbejde med Psykiatrien Region Sjælland indsatsen ”På vej til arbejde”, som Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet med 9,4 millioner kroner. I indsatsen har et team på fire ressourcekonsulenter gennem fire år arbejdet på tværs af beskæftigelsesområdet og socialpsykiatrien for at hjælpe psykisk sårbare borgere, der har vanskeligt ved at få en tilstrækkelig indsats i det almindelige beskæftigelsessystem, men som samtidig ikke allerede har en behandlingsplan i psykiatrien.

Formålet med indsatsen har været at hjælpe borgerne i job eller uddannelse og at styrke deres livssituation generelt. Det har også været et mål at forebygge, at borgerne udviklede mere omfattende og behandlingskrævende psykiske problematikker. Ressourcekonsulenterne har tilbudt individuelle støtteforløb til borgerne baseret på en recovery- og empowerment-tilgang, hvor de blandt andet har gjort brug af samtaleteknikken Motivational Interviewing (den motiverende samtale), der har fokus på at skabe en indre motivation hos borgeren ved at tage udgangspunkt i borgerens egne positive forestillinger om en løsning og ønsker for sit liv. Indsatsen har været indlejret i et tværsektorielt samarbejde mellem kommunens jobcenter, den kommunale socialpsykiatri og den regionale lokalpsykiatri.

Resultater

Gode resultater i forhold til beskæftigelse og uddannelse

Ud af 148 borgere med et egentligt indsatsforløb har 35 procent (52 borgere) haft lønnede timer og/eller været i uddannelse målt over en periode fra opstarten af deres forløb og frem til og med udgangen af 2021. Af de 52 borgere har de 36 været fuldt selvforsørgende i en periode, og 23 af dem er det stadig ved afslutningen af projektperioden. 12 borgere har udelukkende haft lønnede timer med en supplerende ydelse. 4 borgere har på et tidspunkt været i uddannelse som voksenlærling eller med SU uden på et andet tidspunkt at have været registreret med lønnede timer.

Få har haft en psykiatrisk indlæggelse

Ud af de 148 borgere er kun 3 procent registreret med en psykiatrisk heldøgnsindlæggelse, siden de er startet i indsatsforløbet. I forhold til at borgerne er henvist til projektet på grund af udfordringer med det psykiske helbred, er det en lav andel, der har haft en psykiatrisk indlæggelse, siden de er startet i forløbet. Yderligere 17 procent har været i ambulant psykiatrisk behandling eller har været i kontakt med en psykiatrisk skadestue, men har ikke haft en indlæggelse, mens 80 procent af borgerne således ikke er registreret med psykiatrisk behandling, siden de er startet i indsatsforløbet. Selvom der ikke indgår en kontrolgruppe i undersøgelsesdesignet, tyder disse resultater på, at indsatsen i vid udstrækning har været med til at forebygge, at borgernes psykiske problematikker ikke har udviklet sig til mere omfattende behandlingskrævende problematikker.

Borgerne har oplevet mindre pres, mere tid og bedre forståelse

I de kvalitative interview fortæller de interviewede borgere generelt, at de har haft stor gavn af forløbet. Mange fortæller, at de har fået det bedre psykisk, og at de har fået løst op for eksempelvis angstproblematikker, depressive følelser eller andre psykiske vanskeligheder. De oplever det som særlig vigtigt, at de i forløbet ikke er blevet mødt med de krav og det pres, som de ellers forbinder med indsatsen i beskæftigelsessystemet. I stedet oplever de at være blevet lyttet til og at være blevet mødt ligeværdigt, og at der har været tid til, at de kunne udvikle sig i deres eget tempo.

For de borgere, som er lykkedes med at komme i arbejde, opleves dette som en stor forandring, der betyder, at de både føler, at der er brug for dem, og at de har fået mere indhold i hverdagen. Samtidig har arbejdet stor betydning for deres økonomiske situation, hvor de er blevet i stand til at forsørge sig selv og for eksempel har fået råd til at deltage i sociale aktiviteter og lignende, som det var meget vanskeligt at få råd til, mens de var på kontanthjælp.

Projektet kan inspirere til at tænke mere på tværs

Projektet har bidraget med en indsats, der generelt kan inspirere udviklingen af indsatser på tværs af beskæftigelsesområdet og socialpsykiatrien både nationalt og lokalt. Det gælder i forhold til den borgerrettede indsats, hvor ressourcekonsulenten udgør et eksempel på en ny og innovativ intervention, der kan være med til at understøtte en recovery-proces hos borgeren og bidrage til en forbedring af det psykiske helbred, samtidig med at indsatsen kan støtte borgeren i at komme i arbejde. Projektet bidrager også med et godt eksempel på, hvordan en tværsektoriel indsats mellem kommune og region og på tværs af jobcentret og socialpsykiatrien i kommunen kan udformes og organiseres. 

Metode

Evalueringen er baseret på både kvantitative og kvalitative metoder, der kombinerer spørgeskemadata, registerdata, og kvalitative interview. Både borgere og medarbejdere har undervejs i forløbet besvaret spørgeskemaer om indsatsen og dens resultater for borgerne. Resultaterne for borgerne er også blevet målt ved brug af registerdata fra Danmarks Statistik om beskæftigelse, uddannelse og psykiatrisk behandling. Der er gennemført kvalitative interview med både borgere, ressourcekonsulenter, jobkonsulenter, sagsbehandlere, projektledere samt medarbejdere fra den regionale lokalpsykiatri.