Opstart af to mentaliseringsbaserede programmer
Udgivelsens forfattere:
- Christoffer Scavenius
- Steffen Kaspersen
- Steen Juul Hansen
- Jens Hardy Sørensen
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Børn, unge og familie
- Sundhed Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie, Sundhed
Mentalisering er en del af den menneskelige forestillingsevne, der involverer evnen til at forestille sig mentale tilstande hos sig selv og andre, som kan forklare handlinger og adfærd. Det er en fundamental menneskelig evne, som er essentiel, i forhold til at vi kan opbygge og indgå i sociale sammenhænge.
Denne midtvejsevaluering er den første publikation i projektet Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder. Evalueringen undersøger blandt andet implementeringen af to mentaliseringsbaserede programmer på 14 anbringelsessteder for børn og unge og ser på deres mentaliseringsevne ved baseline. De to programmer er Robusthedsprogrammet, som leveres af Komitéen for Sundhedsoplysning, og Mentaliseringsguiden, som leveres af Center for Mentalisering.
Potentiale for udbredelse af programmer til at styrke mentaliseringsevnen
Formålet med projektet er at styrke anbragte børn og unges mentaliseringsevne ved at implementere og afprøve de to mentaliseringsbaserede programmer. Midtvejsevalueringen giver viden til anbringelsessteder og kommuner, som overvejer at implementere programmerne.
Resultater
Der er en række implementeringsudfordringer, som går igen for de anbringelsessteder, der implementerer Mentaliseringsguiden, og dem, der implementerer Robusthedsprogrammet.
Mentalisering bliver genopfrisket
Medarbejdere på anbringelsessteder, der arbejder med at implementere de to programmer, fortæller enstemmigt, at mentaliseringsbegrebet og mentaliseringsteori ikke er nyt for dem. Dog har undervisningen og arbejdet med programmet genopfrisket denne tankegang. Derudover fortæller de, at sproget fra programmerne er gledet ind i dagligdagssproget, så de nu har et fælles udgangspunkt for at arbejde med mentalisering.
De anbringelsessteder, som er kommet længst med at implementere programmerne, er de steder, som bevidst har udvalgt og prioriteret, hvilke begreber eller øvelser de ville arbejde med. De er begyndt i det små med enkle begreber, som efterhånden er udvidet med flere begreber og øvelser.
Implementeringsforhindringer identificeres og løses
Medarbejderne oplever, at de identificerer implementeringsforhindringer og finder på nye løsninger, som passer til deres organisation og de børn og unge, de arbejder med. Men anbringelsesstederne er også udfordret af kompetencetab, når de uddannede medarbejdere skifter job, og når vikarer kommer ind.
I forhold til de unges mentaliseringsevne ved baseline er resultaterne blandede. De unges evne til at forestille sig og beskrive indre følelser ligger under det alderssvarende niveau, mens deres evne til at forestille sig og beskrive tanker og følelser ud fra andres ansigtsudtryk ligger på et alderssvarende niveau.
Metode
Evalueringen følger medarbejdere og unge på 14 døgninstitutioner, som søgte og blev tildelt midler af Socialstyrelsen til at afprøve ét af programmerne, Robusthedsprogrammet (3 anbringelsessteder) og Mentaliseringsguiden (11 anbringelsessteder). Derudover følger vi unge fra 7 sammenlignelige anbringelsessteder, som ikke implementerer programmerne. I løbet af projektet indsamler vi kvantitative og kvalitative data fra medarbejderne og kvalitative data fra de unge.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Socialstyrelsen under satspuljeaftalen (§ 15.26.04.0. på finansloven) for 2017Samarbejdspartnere
VIA University CollegeUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd