Opkvalificering af den tidlige indsats - ved tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position

Det giver gode resultater at fokusere målrettet på en tidlig indsats. Det viser erfaringerne med en model til tidlig opsporing af socialt udsatte børn, som er blevet til i et samarbejde mellem KORA, fem projektkommuner og Udviklingsforum. Socialstyrelsen har igangsat og finansieret projektet.

Opsporingsmodellen er resultatet af fire års arbejde med at udvikle og afprøve nye og effektive metoder til at opdage de tidlige signaler hos børn, der ikke trives. Det er børn, der har brug for særlig støtte og opmærksomhed så tidligt i livet som muligt for at undgå alvorligere problemer og vanskeligheder senere.

Får øje på børnene 1½ år tidligere

KORA har udarbejdet en afsluttende forskningsrapport, og Rambøll har evalueret projektets effekter samt undersøgt forudsætningerne for implementeringen af opsporingsmodellen i de fem projektkommuner. Begge rapporter konkluderer, at der er gode erfaringer og resultater i projektkommunerne med afprøvningen af opsporingsmodellen.

Konklusionen er bl.a., at opsporingsmodellen har haft en positiv effekt i forhold til den aldersmæssigt tidlige opsporing af udsatte børn. Børn, som kommer i kontakt med familieafdelingen, er 1½ år yngre i projektkommunernes indsatsdistrikter end børnene i kontroldistrikterne.

Styrkede kompetencer hos frontpersonalet

Opsporingsmodellen har også styrket især frontpersonalets handlekompetencer i forhold til at reagere på deres observationer af og bekymringer om tegn på mistrivsel hos børn.

- Forudsætningen for at kunne hjælpe børn er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives. Tidlig indsats vil typisk ikke være så indgribende i barnets og familiens liv, som det vil være senere, når problemerne har vokset sig store og fået en alvorlig konsekvens for hele barnets udvikling, siger programleder Jill Mehlbye fra KORA.

Tre grundværdier og syv redskaber

Opsporingsmodellen bygger på tre grundværdier:

• Barnet skal ses i den kontekst, som barnet indgår i
• Forældrene skal være aktive i samarbejdet med fagpersonerne
• Samarbejde på tværs af faggrupper skal vægtes højt, og der skal være fokus på at udnytte faglige ressourcer.

Modellen omfatter syv konkrete redskaber:

• Ekstern faglig sparring, der sikrer regelmæssig, løbende faglig opkvalificering af det pædagogiske personale
• Småbørnsteams, der sikrer fokus på de helt små børn
• Trivselsskema, der sikrer regelmæssig, systematisk vurdering af alle børns trivsel og udvikling
• Overgangsskema, der sikrer, at relevant viden om et barn bringes videre til den modtagende institution
• Tovholder til hvert barn. Tovholderen skal sikre, at beslutninger føres ud i livet
• Dialogmodel, der sikrer effektiv mødestruktur og synlige arbejdsgange
• Implementering af Barnets Reform med fokus på at styrke samarbejdet mellem fagområder og sikre kvalificerede underretninger og hurtig opfølgning.

FAKTA om opsporingsprojektet:

Tidlig opsporing handler om, at voksne omkring et barn handler hurtigt og kvalificeret, når de opdager, at et barn er i en socialt udsat position.

• Ved satspuljeforhandlingerne for 2008-2011 blev der afsat i alt 20 mio. kr. til at forbedre indsatsen i kommunerne med at opspore socialt udsatte børn tidligt i deres liv og tidligt i en problemudvikling.
• Et af initiativerne var Opsporingsprojektet, som blev igangsat under Socialstyrelsen med det formål at sikre redskaber og rammer for frontpersonalets arbejde med børn i alderen nul til ti år.
• KORA har gennemført Opsporingsprojektet i samarbejde med fem projektkommuner og Udviklingsforum. Rambøll har evalueret projektet.