Omkostninger ved rygning i et livstidsperspektiv

Rygning er et stort problem for folkesundheden i Danmark, og samfundets gennemsnitlige årlige omkostninger til sundhedsrelaterede ydelser er højere for rygere end for aldrig-rygere, i de år, rygerne lever.

Rygere har højere risiko end ikke-rygere for at få en lang række sygdomme. Rygere mister derfor leveår med godt helbred og har højere risiko for at dø tidligere end dem, der aldrig har røget. Rygernes sygedage, tidligere pensionering og tidligere død betyder, at de sammenlignet med aldrig-rygere har kortere tid på arbejdsmarkedet, hvorfor en aldrig-ryger både på årsbasis og set over et helt liv bidrager med en højere produktionsværdi end en tilsvarende ryger.

Men det er fortsat uklart, om de gennemsnitlige sundhedsrelaterede omkostninger er højere for rygere end for aldrig-rygere set i et livstidsperspektiv. Det er også uklart, om rygere belaster de offentlige budgetter mere end aldrig-rygere i et livstidsperspektiv, når det offentliges indtægter fra fx tobaksafgifter indgår i beregningerne.

VIVE har på den baggrund foretaget to forskellige analyser for Kræftens Bekæmpelse:

• En samfundsøkonomisk analyse, der ser på samfundets omkostninger (herunder produktionsværdien for samfundet) ved rygning.
• En kasseøkonomisk analyse, der belyser konsekvenserne af rygning for de offentlige budgetter (udgifter versus indtægter).

Begge analyser er opgjort i et livstidsperspektiv, hvor vi sammenligner en 18-årig, der ryger dagligt resten af sit liv, med en 18-årig, der aldrig har røget, og som forbliver røgfri gennem resten af livet. Omkostninger/udgifter og indtægter, der ligger ud i fremtiden, er gjort mindre værd (diskonteret), så de indgår i beregningerne med det, der kaldes nutidsværdi.

Den samfundsøkonomiske analyse

Der er omkostninger ved sundhedsydelser og hjemmehjælp samt produktionstab for en daglig-ryger sammenlignet med en aldrig-ryger

Undersøgelsen viser, at i et livstidsperspektiv er nutidsværdien af samfundets gennemsnitlige omkostninger ved sundhedsydelser og hjemmehjælp ca. 70.700 kr. højere for en 18-årig mand, der er daglig-ryger end for en 18-årig mand, der er aldrig-ryger. Omkostningerne er ca. 41.700 kr. højere for en 18-årig kvinde, der er daglig-ryger, end for en 18-årig kvinde, der er aldrig-ryger.

Det gennemsnitlige produktionstab er ca. 649.600 kr. højere for en 18-årig mand, der er daglig-ryger end for en 18-årig mand, der er aldrig-ryger. Produktionstabet er ca. 170.500 kr. højere for en 18-årig kvinde, der er daglig-ryger end en 18-årig kvinde, der er aldrig-ryger.

Den kasseøkonomiske analyse

Det offentlige har samlet set merudgifter for en mand, der er daglig-ryger sammenlignet med en aldrig-ryger

Undersøgelsen viser, at i et livstidsperspektiv er nutidsværdien af de offentlige gennemsnitlige udgifter til sundhedsydelser og hjemmehjælp samt nettooverførsler ca. 90.100 kr. højere for en 18-årig mand, der er daglig-ryger end for en 18-årig mand, der er aldrig-ryger, og ca. 43.800 kr. højere for en 18-årig kvinde, der er daglig-ryger end for en 18-årig kvinde, der er aldrig-ryger.

Nutidsværdien af de offentlige gennemsnitlige indtægter fra indkomstskatter og tobaksafgifter er ca. 56.100 kr. lavere for en 18-årig mand, der er daglig-ryger end for en 18-årig mand, der er aldrig-ryger, og ca. 113.400 kr. højere for en 18-årig kvinde, der er daglig-ryger sammenlignet med en 18-årig kvinde, der er aldrig-ryger. Ifølge vores undersøgelse betaler en kvinde, der er daglig-ryger altså i gennemsnit mere i skatter og afgifter til det offentlige end en kvinde, der er aldrig-ryger set over et livsforløb, hvor det modsatte er tilfældet for mænd.  

Det betyder, at i et livstidsperspektiv er nutidsværdien af det offentliges gennemsnitlige samlede merudgifter (de gennemsnitlige udgifter er sammenholdt med de gennemsnitlige indtægter) ca. 146.200 kr. for en 18-årig mand, der er daglig-ryger sammenlignet med en 18-årig mand, der er aldrig-ryger. Omvendt har det offentlige en merindtægt på ca. 69.600 kr. for en 18-årig kvinde, der er daglig-ryger sammenlignet med en 18-årig kvinde, der er aldrig-ryger.

Forskellen mellem undersøgelsens resultater for mænd og kvinder kan særligt tilskrives, at de gennemsnitlige indtægter fra skatter og afgifter er højere for kvinder, der er daglig-rygere sammenlignet med kvinder, der er aldrig-rygere, hvor det modsatte er tilfældet for mænd. Baggrunden er, at der er mindre forskel på, hvad daglig-rygere og aldrig-rygere tjener i gennemsnit blandt kvinder end mænd, hvilket reducerer forskellen i den gennemsnitlige indkomstskat.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af modelberegninger, hvor der er brugt flere datakilder. Vi har anvendt den samme beregningsmetode (life table metoden) i de to analyser. Forbrug af sundheds- og plejeydelser samt kommunal hjemmehjælp indgår med samme kronebeløb i begge analyser. Men herudover er datagrundlaget forskelligt:

• I den samfundsøkonomiske analyse indgår: daglig-rygeres og aldrig-rygeres produktionsværdi for samfundet.
• I den kasseøkonomiske analyse indgår: de offentlige indtægter fra tobaksafgifter og indkomstskatter samt de offentlige udgifter til overførselsindkomster (fx udbetaling af sygedagpenge eller sociale pensioner.

Grundlaget for analyserne er et registerstudie, hvor der er beregnet gennemsnitlige årlige omkostninger ved rygning i en dansk population. Registerstudiet omfatter både daglig-rygere og aldrig-rygere. De to grupper er konstrueret, så de ligner hinanden med hensyn til køn, alder, etnisk baggrund, familietype, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, alkoholforbrug og BMI (Body Mass Index).

Omkostninger/udgifter og indtægter, der ligger ud i fremtiden, er diskonteret (gjort mindre værd), hvorved de indgår med deres nutidsværdi. Vi har herudover antaget, at de årlige omkostninger for fx en aldrig-ryger, der er 45-49 år, svarer til de årlige omkostninger for en 25-29-årig aldrig-ryger om 20 år.

Analyserne omfatter ikke de økonomiske konsekvenser ved et eventuelt rygeophør.