Om manglen på uddannede folkeskolelærere
Udgivelsens forfattere:
- Dagtilbud, skole og uddannelse
- Arbejdsmarked Dagtilbud, skole og uddannelse, Arbejdsmarked
I skoleåret 2013/14 var andelen af ikke-uddannede lærere, der underviste i folkeskolen, cirka 9 procent. I skoleåret 2019/2020 var det tal steget til 12,9 procent. Det viser beregningerne i dette notat.
Hidtil har det dominerende bud lydt på, at 19 procent af alle ansatte med lærerarbejde i folkeskolen ikke havde en læreruddannelse. Men blandt andet ved at bruge mere præcise data når det nye notat frem til en andel på 12,9 procent i 2019/2020, som er det seneste år i datasættet.
Sjællandske skoler har højeste andele af ikke-uddannede lærere
Andelene er også beregnet på kommuneniveau og viser væsentlige geografiske forskelle. Værst står det til på Sjælland. Bortset fra Sønderborg og Norddjurs Kommuner er det kun sjællandske kommuner, hvor der er mere end 15 procent folkeskolelærere uden læreruddannelse. Problemet er mest markant i Nord- og Vestsjælland og højest i de nordsjællandske kommuner Gribskov og Hillerød, hvor andelen er over 25 procent.
Om tallene
Ud over mere præcise data trukket fra Styrelsen for It og Læring er forskellen fra tidligere beregninger også, at der i notatet vægtes i forhold til arbejdstiden for både uddannede og ikke-uddannede lærere, ligesom den faglige baggrund for andenlæreren ved tolærerordning skilles ud af opgørelsen.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
VIVE