Økonomiske incitamenter i beskæftigelsespolitikken

Baggrund

Den økonomiske tilskyndelse for ledige til at finde et arbejde har længe været omdrejningspunktet i den danske debat. Men økonomiske incitamenter findes i mange politiske udformninger, som kan virke forskelligt. Der har derfor været behov for struktureret viden om specifikke instrumenter, der også har været anvendt i dansk sammenhæng.

KORA har udarbejdet en oversigt over den internationale forskningslitteratur i forhold til økonomiske incitamenter for ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Incitamenterne er:

1. Jobpræmier, der gives til ledige, hvis de finder et arbejde.
2. Niveau og varighed af dagpengeretten
3. Sanktioner af ledige, der fx ikke møder op til aktivering mv.

Denne litteraturoversigt dækker på ingen måde alle former for økonomiske incitamenter i beskæftigelsespolitikken. For eksempel ser vi ikke på de helt generelle incitamenter i det almindelige skattesystem, ligesom vi heller ikke systematisk afdækker, om ordningerne giver samfundsøkonomisk overskud.

Konklusion

Overordnet finder KORA, at både økonomisk pisk og gulerod virker for nogle grupper af ledige. Konklusionerne for de tre typer af incitamenter i undersøgelsen er:

1. Jobpræmier, der gives i en afgrænset periode til ledige, hvis de finder et arbejde, har næsten entydigt en positiv effekt på beskæftigelsen, når de gives til enlige mødre. I Nordamerika vurderes ordningerne at have øget beskæftigelsen i målgruppen med 1 til 8 procentpoint. Men canadiske resultater viser, at effekten kun optræder, så længe jobpræmien udbetales. Det rejser tvivl om, hvorvidt jobpræmieordningernes gevinster står mål med omkostningerne.
2. Niveauet for ledighedsunderstøttelse er også et vigtigt incitament. Litteraturoversigten finder stærk evidens for, at en lavere understøttelse forkorter ledighedsperioden for ledige på dagpenge. For eksempel finder norske studier, at hvis man skærer dagpengene ned med 10 procent, så bliver et ledighedsforløb på 10 måneder forkortet med knap 1 måned for mænd og 1-2 uger for kvinder. Der er ligeledes stærk evidens for, at dagpengerettens varighed har en vigtig effekt på beskæftigelsen. For eksempel finder studier fra Østrig, at hvis man forlænger dagpengeretten med 10 uger, så vil ledighedsforløbet blive forlænget med en halv til en hel uge i gennemsnit.
3. Økonomiske sanktioner, der bruges over for ledige, som ikke lever op til rådighedsforpligtigelsen, har en positiv effekt på overgangen til beskæftigelse for ledige på dagpenge. Der eksisterer ikke ret meget viden om, hvordan sanktioner virker for ledige på kontanthjælp, men den viden der findes, indikerer, at sanktioner også øger overgangen til beskæftigelse for denne gruppe.

Anbefalinger

Litteraturgennemgangen viser, at økonomiske incitamenter ofte virker på kort sigt. Men forskningen indikerer samtidig, at effekterne kan variere afhængigt af instrument, kontekst og målgruppe.

Brugen af sanktioner og andre former for negative økonomiske incitamenter er desuden så omfattende en indgriben i lediges liv, at det er væsentligt at belyse andre konsekvenser. For eksempel er det vigtigt at se på konsekvenserne for de grupper, der ikke formår at reagere på incitamentet. Det kan dreje sig om de mest udsatte ledige, som ofte har sociale eller helbredsmæssige problemer ud over ledigheden.

Der mangler endvidere økonomiske evalueringer af brugen af økonomisk incitament som gulerod, og det anbefales derfor at afprøve flere ordninger som forsøgsordninger.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af en systematisk litteratursøgning af studier, som i rimelig grad kan siges at afdække en årsagssammenhæng af økonomiske incitamenter for lediges beskæftigelseschancer. I alt omfatter litteraturoversigten resultater fra 64 videnskabelige studier publiceret efter 1999, heraf 9 fra Danmark.