Økonomisk styring af overgangsindsatsen til unge
Udgivelsens forfattere:
- Kasper Lemvigh
- Hans Kloppenborg
- Camilla T. Dalsgaard
Kommunerne har ansvaret for at sikre, at unge får en god overgang til voksenlivet på det specialiserede socialområde. Den økonomiske styring af denne overgangsindsats kræver nogle særlige overvejelser, fordi overgangsindsatsen går på tværs af kommunale sektorområder og dermed ikke følger de logikker, som kommunerne typisk styrer økonomien efter. Manglende samarbejde om overgangsindsatsen på tværs af områder kan desuden ende med samlet set dårligere faglige resultater og større omkostninger for kommunen på længere sigt.
Med det afsæt har Partnerskabet om kommunal økonomistyring mellem KL og regeringen bedt VIVE analysere kommunernes økonomiske styringspraksis for overgangen fra barn til voksen på det specialiserede socialområde. Analysen giver kommunerne inspiration til, hvordan de kan videreudvikle deres økonomiske styring af overgangsindsatsen.
Fem fokuspunkter er centrale for kommunernes økonomiske styring.
- Sæt fælles strategisk retning, og skab ledelsesmæssig forankring på tværs
- Etabler en samarbejdsmodel for overgangsindsatsen: hvem, hvad, hvornår, hvordan og hvilke unge?
- Sæt fokus på det tværgående perspektiv og samarbejde i visitationen
- Understøt prognoser og budgetlægning ved systematisk overdragelse af viden og løbende dialog mellem områder
- Overvej potentialet i tværgående opfølgning på overgangsindsatsen.
Ud over en rapport har VIVE udarbejdet et planchesæt med:
- overblik over analysens hovedresultater
- konkrete eksempler på deltagerkommuners praksis til inspiration
- spørgsmål til refleksion i egen kommune.
Planchesættet er en koncentreret udgave af rapporten, der kan anvendes til at drøfte og overveje, om der er grund til at justere kommunens økonomiske styring af overgangsindsatsen. Planchesættet kan findes her.
Metode
Datagrundlaget for analysen er centrale dokumenter og interview med en række medarbejdere og chefer på det specialiserede børn og unge-område, det specialiserede voksenområde og arbejdsmarkedsområdet i de fem kommuner. Der er gennemført interview med fagchefer, myndighedsledere, afdelingsledere, teamledere og sagsbehandlere på de tre sektorområder. Derudover er der gennemført interview med økonomiledere/-konsulenter tilknyttet områderne. Endelig har de fem kommuner deltaget i en workshop.
Gå hjem-møder
Efter sommerferien inviterer VIVE til to gå hjem-møder i København og Aarhus om den økonomiske styring af indsatsen til unge i overgangen fra barn til voksen. Når datoerne er fastlagt, sender vi invitation ud i vores nyhedsbrev (hvis du ikke allerede modtager vores nyhedsbrev, kan du melde dig til her). Du vil også kunne finde gå hjem-møderne på listen over arrangementer på vores hjemmeside.
Rapport og tilhørende planchesæt
Læs rapporten Økonomisk styring af overgangsindsatsen til unge
Som supplement til rapporten har VIVE udarbejdet et planchesæt. I planchesættet finder du:
- overblik over rapportens hovedkonklusioner
- konkrete eksempler på deltagerkommuners praksis til inspiration
- spørgsmål til refleksion i egen kommune.
Planchesættet kan anvendes til at drøfte og overveje, om konklusionerne og eksemplerne giver anledning til at justere din kommunes økonomiske styring af sygeplejeområdet.
Læs mere om kommunal økonomistyring
Undersøgelsen er en del af et samlet analyseprogram, som VIVE gennemfører for Partnerskabet om kommunal økonomistyring. Flere analyser er i gang, og otte er allerede offentliggjorte:
- Kommunernes generelle økonomistyring (2016)
- Økonomistyring af specialundervisning (2018)
- Økonomistyring af det specialiserede børn og unge-område (2018)
- Økonomistyring af tværgående løsninger (2018)
- Økonomistyring af det specialiserede voksenområde (2019)
- Økonomisk styring af hjemmepleje og rehabiliteringsforløb (2020)
- Kommunernes brug af demografimodeller på ældreområdet (2020)
- Økonomisk styring af kommunalt leveret sygepleje (2021)
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Partnerskabet om kommunal økonomistyring mellem KL og regeringenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd