Økonomisk effektivitet blandt private og offentlige udbydere af ældrepleje: Metodiske overvejelser og empiriske resultater

Konklusion

Kommunerne udbyder opgaver som ældremad, hjemmepleje og drift af plejecentre til private. De undersøgelser, der findes, viser generelt, at opgaverne enten bliver løst billigere eller til samme pris som før udbuddet. Men resultaterne skal tages med et stort gran salt viser KORAs gennemgang af de eksisterende undersøgelser på området.

Generelt er udbudsområdet meget vanskeligt at evaluere og måle effekter på. Så når man skal måle, om en kommune har fået bedre eller billigere hjemmehjælp efter et udbud, er der en række væsentlige forbehold, der gør det svært at måle den reelle effekt.

Hvis man trods forbeholdene ser på resultaterne i de danske evalueringer, der findes, viser de stort set alle sammen, at opgaverne bliver løst billigere eller til samme pris efter udbuddet. I nogle tilfælde er besparelsen kun på 1-3 %, men i flere tilfælde er der besparelser på 25-30 %. De store besparelser ses især på levering af ældremad.

Det ses også ofte, at de kommunale udbydere ændrer adfærd og bliver mere konkurrencedygtige, når de skal indgå i et udbud. Det er altså snarere konkurrenceudsættelsen i sig selv, der kan føre til effektiviseringer, end det er en privat eller kommunal udbyder, der løser opgaven.

Metode

KORA har gennemgået casestudier og effektevalueringer fra 1990’erne og frem til i dag. Analysen giver en letforståelig gennemgang af de metodeproblemer, der opstår, når man vil evaluere effekten af udbud på ældreområdet.

En række af casestudierne stammer fra Udbudsportalen, som er en database, hvor kommuner frivilligt indrapportere deres erfaringer med udbud. Det kan ikke udelukkes, at der er en tendens til, at det primært er ”den gode case”, der indrapporteres til Udbudsportalen.