Økonomi og faglig kvalitet i folkeskolen

Vi har set på forhold som skole- og klassestørrelse, antal undervisningstimer, antal elever pr. lærer, lærernes undervisningsandel og sygefravær. Disse forhold er afgørende for, hvor meget det koster at undervise den enkelte elev. Formålet med denne analyse har været at se på, om det også har en effekt på den faglige kvalitet, hvis man skruer på disse håndtag.  

For to af de undersøgte forhold finder vi, at tiltag, der mindsker udgiften pr. elev, har en signifikant positiv effekt på skolernes faglige resultater. Det gælder for det første lærernes sygefravær, hvor vi kan se en systematisk sammenhæng mellem lavt sygefravær og gode undervisningsresultater.

For det andet kan vi se en systematisk positiv sammenhæng mellem lærernes undervisningsandel og elevernes eksamensresultater: Jo større andel af lærernes arbejdstid, der bruges på undervisning frem for forberedelse, møder og andre opgaver, jo bedre karakterer opnår eleverne.  

For ét af de undersøgte forhold er der et modsætningsforhold mellem økonomiske og faglige hensyn. Elever på skoler med store klasser vil alt andet lige klare sig dårligere rent fagligt end elever på skoler med en lav klassekvotient.  

For alle de undersøgte forhold er der dog tale om relativt små effekter.

Endelig er der en række forhold, som viser sig ikke at have signifikant betydning for skolernes faglige resultater, nemlig antallet af undervisningstimer, antal elever pr. lærer eller skolernes størrelse.  

Samlet set forklarer de undersøgte forhold, som har signifikant betydning for den faglige kvalitet, ca. 13 % af variationen i skolernes faglige resultater.