Nyere deltagelsesformer i det frivillige engagement

Frivilligt arbejde er præget af modsatrettede udviklingstendenser: professionalisering på den ene side og uformel bottom up organisering og ad hoc aktiviteter på den anden side.

Udviklingen rummer både muligheder og udfordringer for en hybrid frivillighed, der er spændt ud mellem demokratisk deltagelse og professionel styring.

I de seneste årtier er nye arenaer og engagementsformer vokset frem. Frivillighed foregår både i den offentlige og den private sektor.

De nyere deltagelsesformer åbner for større fleksibilitet og nye måder at engagere sig på. Frivillighed kan være mere ad hoc og afgrænset, og det skaber en åbenhed over for borgergrupper, der ikke almindeligvis er frivillige, og som ikke vil forpligte sig mere kontinuerligt. Samtidig kan frivillighed blive instrumentaliseret, dens samfundsmæssige demokratiske betydning blive mindsket og der er slet og ret øget risiko for, at aktiviteterne dør ud.

For både de traditionelle foreninger og de nye græsrodsorganisationer er det en udfordring på en og samme tid at respektere de mere fleksible engagementsformer og videreudvikle de demokratiske traditioner. Det handler blandt andet om at skabe rammer for differentierede grupper af frivillige, der engagerer sig på meget forskellige måder og forventer en høj grad af fleksibilitet og individuel tilpasning.

Det stiller krav om en opmærksomhed på, hvordan foreningerne sikrer demokratiske strukturer i nye organiseringsformer, en høj grad af borgerindflydelse (også når det er top-down aktiviteter) og en sensitivitet over for de meget forskellige grupper af potentielle frivilliges ønsker og behov.

I de nye deltagelsesformer er der muligheder for, at den traditionelle demokratiske arkitektur for det danske civilsamfund og frivillige engagement kan udvikles og fornyes. Måske endda tiltrække nye borgergrupper, der ikke almindeligvis er aktive frivillige. Men der er også en risiko for, at frivilligheden hæmmes, instrumentaliseres og udfordres. Demokratiet er nemlig ikke en indbygget del af organiseringen af de nyere deltagelsesformer. Det bliver dermed en bevidst handling at videreudvikle den vigtige demokratiske arkitektur i civilsamfundet.