Nye boligformer til fremtidens unge

Ungdomsboliger nu! Sådan gjaldede råbene gennem gaderne under 1980’ernes ungdomsdemonstrationer. Fra 1990’erne og frem til i dag er der blevet stadig længere mellem kampråbene, og det hænger bl.a. sammen med, at ungdomsårgangene i øjeblikket er historisk små. Dermed er efterspørgslen efter egnede boliger til unge også forholdsvis lille.

Men om 10 år vil der være omkring 100.000 flere unge på boligmarkedet, end der er i dag, og det skaber et voldsomt pres på ungdomsboligerne. Det gælder især for de store uddannelsesbyer – København, Århus, Aalborg og Odense – hvor de unge søger hen for at få sig en uddannelse. Man kan altså forvente, at der igen bliver sat gang i byggeriet af nye ungdomsboliger eller renovering af eksisterende kollegier og ungdomsboliger efter nogle års stilstand.

De hippe og de skæve

Når kommunerne skal i gang med at opføre og renovere ungdomsboliger i de kommende år, skal de især imødekomme to former for behov: moderne og tidssvarende ungdomsboliger til studerende og andre ressourcestærke unge samt ”skæve” ungdomsboliger, der kan rumme udsatte unge, som har et anderledes adfærdsmønster. Det fremgår af en rapport om Unge på boligmarkedet, som AKF netop har offentliggjort.

Rapporten viser, at de unge i dag ikke er tiltrukket af 1970’ernes og 1980’ernes kollegier med ensartede værelser og køkken på gangen – og som oftest ligger lidt uden for bycentrene. For de unge i dag er noget af det vigtigste, at de har råderet over deres bolig og kan indrette den efter deres egne behov.

Samtidig er en beliggenhed tæt på byen og dens mangfoldige ungdomsliv af helt vital betydning for de fleste unge. Derfor ser man også, at de fleste unge i dag fravælger kollegierne og i stedet vælger at bo i en privat lejelejlighed eller en andelsbolig, hvor de i højere grad kan finde en passende beliggenhed og funktionalitet i boligen.

 

Særlige boliger til udsatte unge

Undersøgelsen viser samtidig, at udsatte unge har svært ved at finde en passende bolig. Disse unge har typisk både sociale og økonomiske problemer og er marginaliseret i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Samtidig har de ofte personlige problemer i form af misbrug eller psykiske lidelser og har derfor svært ved at begå sig på det åbne boligmarked.

Kommunerne har anvisningsret til almene ungdomsboliger og kan altså hjælpe unge med sociale problemer til at få en ungdomsbolig. Men erfaringerne viser, at anvisningsretten kun bliver brugt i begrænset omfang.

 

Eget navn på døren

Det er typisk kun de mest udsatte unge, som modtager hjælp fra kommunen, og det skyldes bl.a., at kommunen ikke råder over tilstrækkeligt med tilbud til unge ”i gråzonen”. Ifølge de unge selv mangler der i kommunerne ”skæve boliger”, hvor der er plads til en ”anderledes adfærd”, og hvor der samtidig er støttefunktioner tilknyttet boligen.

Denne type boliger behøver ikke at være lige så bynære og topmoderne som ungdomsboliger til mere ressourcestærke ungdomsgrupper. Det afgørende for denne gruppe af unge er, at boligen er til at betale, og at de unge får en stabil base for deres liv. Mange af disse unge har en usikker boligsituation med skiftende fremlejemål, og deres primære ønske er at komme ud af den situation og få ”deres eget navn på døren”.

 

Egen bolig giver ansvarlighed

”Housing first” er betegnelsen for en ny socialpolitisk strategi over for udsatte grupper, som lider under ringe og omskiftelige boligforhold eller decideret hjemløshed. Strategien er baseret på, at den udsatte tilbydes en egen bolig som det første frem for at sluse den udsatte gradvist gennem forskellige institutioner og beskyttede boligforhold for til sidst at ende i egen bolig.

Erfaringerne viser nemlig, at den udsatte med egen bolig hurtigere tager ansvar for eget liv og boligsituation. Følger man denne socialpolitiske strategi på ungeområdet, stiller det yderligere krav om opførelse af egnede ”skæve” ungdomsboliger de kommende år.