Ny model for modtagelse af indsatte i danske fængsler
Udgivelsens forfattere:
- Nichlas Permin Berger
- Leif Olsen
- Alexandrina Schmidt
- Helene Jepsen
- Henrik Lindegaard Andersen
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Ældre, Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie
VIVE har evalueret indførelsen af en ny systematisk model for at modtage indsatte i danske fængsler. Modellen blev indført i 2015 for at skabe mere målrettede modtagelsesprocesser og mere sammenhængende forløb for indsatte, så flere undgår at begå ny eller begår mindre alvorlig kriminalitet. Evalueringen viser, at ledere, medarbejdere og indsatte generelt er positive over for elementerne i modellen. Men alle parter oplever også store udfordringer med at implementere centrale dele af den.
Baggrund
Den 1. december 2015 oprettede Direktoratet for Kriminalforsorgen nye modtagelsesafdelinger og procedurer for modtagelse af nye indsatte i samtlige danske fængsler. Formålet var at få mere målrettede processer for modtagelsen og samtidig skabe mere sammenhængende og individuelt tilpassede forløb for de indsatte.
Tiltaget bygger på en idé om, at jo før man får fat i den enkelte indsatte og får lagt en plan for vedkommende, jo større er chancen for, at man får sat en positiv udvikling i gang og får motiveret den indsatte til at forandre sin adfærd.
Ud over nye procedurer for modtagelse blev der indført individuelle planer for afsoning. Der blev også indført det forskningsbaserede redskab LS/RNR (Level of Service/Risk-Need-Responsivity), der skal understøtte en systematisk vurdering af den enkelte indsattes risikofaktorer i forhold til at forebygge fremtidig kriminel adfærd. Tanken er, at redskabet skal understøtte det kriminalitetsforebyggende arbejde i fængselspersonalets arbejde med at prioritere og tilrettelægge afsoningsforløb, der er målrettet den enkeltes behov, profil, karakteristika samt styrker og svagheder.
VIVEs evaluering er et resultat af et forskningssamarbejde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og VIVE og er finansieret af TrygFonden.
Forskningssamarbejdet blev etableret med det formål at undersøge og evaluere implementeringen og de mulige langsigtede effekter af at indføre den nye model. Modellen skal styrke indsatsen for, at færre vender tilbage til fængsel og reducere antallet af mulige ofre.
Resultater
Evalueringen viser, at fængslerne fra den 1. januar 2015 til udgangen af 2017 kom i gang med en proces, hvor den nye modtagelse blev implementeret på forskellige måder og i forskellige grader i alle danske fængsler.
Ledere, medarbejdere og indsatte er generelt positive over for indholdet i den nye modtagelse og intentionerne med at indføre den, og de vurderer, at modellens elementer overordnet set er blevet godt integreret i fængslernes daglige praksis. De indsatte har overvejende oplevet det som positivt at blive modtaget efter den nye praksis.
Forandringen i fængslerne vurderes positivt, og medarbejderne er generelt enige om, at den nye model forbedrer deres arbejde med at modtage nye indsatte. Det skyldes især, at modellen giver et bedre, mere struktureret og ensrettet grundlag for at sætte fokus på væsentlige kriminalitetsforebyggende faktorer i arbejdet med de indsatte, end man tidligere har haft.
Ledere og medarbejdere peger på, at der er særlige udfordringer med at finde optimale fysiske rammer for modtagelsesafdelingerne og dermed skabe et relativt beskyttet miljø for de indsatte.
Det er samtidig en generel vurdering, at implementeringen af den ny modtagelse har været en udfordring – og at den ikke er afsluttet ved udgangen af 2017, hvor modellen er i drift, men ikke fungerer fuldt ud i praksis.
Flere barrierer for at arbejde målrettet med rehabilitering
Den nye modtagelse bygger på fem principper, som skal understøtte det forebyggende og rehabiliterende arbejde:
- At man tidligt og hurtigt foretager en udredning af den indsatte
- At man anlægger et helhedssyn på den indsatte
- At der sker en systematisering, prioritering og koordinering af indsatser
- At man peger på indsatser, der svarer til de risici og behov, man har afdækket hos den indsatte
- At man skaber rum for, at fængslet eller afdelingen kan præge den indsatte i positiv retning.
Der er visse udfordringer med at realisere dele af modellen og nogle af principperne for modtagelsen. Både ledere og medarbejdere i fængslerne vurderer, at de to principper om tidlig udredning og om at anlægge et helhedssyn er realiseret og implementeret.
De to principper om systematisering af indsatser og om at finde indsatser, der modsvarer risici og behov, er derimod ikke implementeret som tiltænkt, lyder vurderingen. Det skyldes blandt andet, at der er begrænsede muligheder for at gennemføre indsatser, der modsvarer de behov blandt de indsatte, som man har afdækket via LS/RNR-screeningen. Dette fremhæver både ledere og medarbejdere som en meget stor barriere for at arbejde målrettet med kriminalitetsforebyggelse og rehabilitering.
Også princippet om at skabe rum for at præge den indsatte i positiv retning bliver beskrevet som meget vanskeligt at realisere i praksis. Evalueringen viser, at der er et betydeligt potentiale for at forbedre implementeringen af disse tre principper, og at det er afgørende, at man skaber muligheder for at sætte indsatser i værk inden for de prioriterede områder.
Anbefalinger
Der er forholdsvis bred opbakning til den nye model for modtagelse både fra ledere og medarbejdere. Evalueringen peger på, at det sammen med et øget fokus på og prioritering af både interne og eksterne ressourcer fortsat er muligt at understøtte den implementering og videreudvikling af strukturer og processer, som indtil videre er skabt i fængslerne.
Der er god grund til at være opmærksom på det fremtidige behov for at understøtte arbejdet med en bæredygtig implementering og videreudvikling af modellen. Det gælder dens virkemidler og de grundlæggende tankesæt i modellens hovedprincipper. Og det gælder udviklingen og indførelsen af indsatser, der endnu bedre modsvarer de indsattes behov og giver de rette indsatte de mest relevante og rettidige indsatser.
Endelig anbefaler vi på baggrund af evalueringen, at Kriminalforsorgen udvikler en praksis for at monitorere og dokumentere de indsattes aktiviteter. Et stærkt datagrundlag er afgørende for, at man kan gennemføre stærke og troværdige analyser af, at de rette indsatte får de rette indsatser. Det er også afgørende for, at man kan analysere implementeringen af RNR-principperne i fængslerne og de mulige effekter af dem.
Metode
Konklusionerne i evalueringen er draget på baggrund af et omfattende kvalitativt feltstudie i alle 12 fængsler i Danmark. Der er gennemført interview med i alt 164 personer – heraf 42 ledere, 82 medarbejdere og 40 indsatte. Derudover er gennemført observationer af socialrådgiveres praksis for brugen af LS/RNR. Vi har desuden benyttet administrative data fra Kriminalforsorgen om indsatte samt implementeringsdata, der er baseret på ansattes kvalitative vurderinger.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
TrygFondenSamarbejdspartnere
Direktoratet for Kriminalforsorgen