Normeringer på danske plejecentre

Der findes ingen officielle opgørelser over normeringer på plejecentre i Danmark. FOA og Ældre Sagen bad derfor i 2017 VIVE foretage en undersøgelse af området. To år senere har FOA og Ældre Sagen bedt VIVE om at opdatere denne viden, således at udviklingen siden 2017 kan følges. Der er anvendt samme metodik i de to undersøgelser, så det dermed bliver muligt at sammenligne normeringerne i landets plejecentre i henholdsvis 2017 og 2019.

Rapporten belyser også inden for hvilke plejeområder, plejecenterlederne vurderer, at der er et særligt behov for yderligere kompetenceudvikling hos de ansatte medarbejdere i forhold til at kunne imødekomme beboernes behov.

Relativt flere medarbejdere på dagvagter – færre på nattevagter

Der er sket mindre ændringer i normeringerne på landets plejecentre siden 2017. Ser man på dagtimerne på hverdage, så var der i gennemsnit 2,9 beboere pr. medarbejder i 2017, mens der i dag er 2,6 beboere pr. medarbejder. På nattevagt er antallet af beboere pr. medarbejder omvendt steget fra 20,4 beboere pr. medarbejder i 2017 til 21,5 i 2019 (hverdage).

Stor variation i normeringer – især på nattevagter

Der er stor variation i normeringen på de enkelte plejecentre. På nattevagterne varierer normeringerne således fra 8 beboere pr. medarbejder op til 41 beboere pr. medarbejder i både hverdagene og i weekenderne. På dag- og aftenvagter er variationen knapt så markant.

Markante kommunale forskelle

Der er markante kommunale forskelle i normeringerne. I kommunerne med flest beboere pr. medarbejder er normeringen omtrent dobbelt så høj som i kommunerne med færrest beboere pr. medarbejder. Mest markant er forskellene mellem kommunerne i normeringerne på nattevagter.

Behov for kompetenceudvikling hos plejepersonalet

VIVE har også undersøgt, hvordan plejecenterlederne vurderer behovet for yderligere kompetenceudvikling hos plejepersonalet i forhold til at kunne imødekomme beboernes behov. Undersøgelsen peger navnlig på et behov for kompetenceudvikling i forhold til at kunne håndtere beboere med psykiske lidelser.

Mulig opfølgning: Sammenhæng mellem normering, ny teknologi og forbedrede tilkaldemuligheder?

Undersøgelsen belyser ikke grundene til ændrede normeringer og eventuelle sammenhænge mellem personalenormeringer og kvalitet i ældreplejen. Rapporten beskriver udelukkende, hvordan normeringstallene ser ud.

Der kan være mange årsager til, hvordan normeringen er i det enkelt plejecenter og i den enkelte kommune, herunder evt. indførelse af ny teknologi og forbedrede tilkaldemuligheder i natplejen. Dette kan med fordel belyses i forlængelse af denne undersøgelse.

Metode

Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse stilet til lederne på alle danske plejecentre. I alt 442 plejecentre har besvaret undersøgelsen fuldt ud, hvilket giver en besvarelsesprocent på 48. Dette er lidt højere end i 2017-undersøgelsen, hvor besvarelsesprocenten var 44.

En bortfaldsanalyse viser, at deltagende plejecentre ikke adskiller sig væsentligt fra øvrige plejecentre på de undersøgte parametre. Der er dog en tendens til, at de større plejecentre i større omfang har valgt ikke at deltage i undersøgelsen, men på baggrund af bortfaldsanalysen vurderes undersøgelsen at være repræsentativ nok til at give et billede af hele plejecenterpopulationen i Danmark.