Når arbejdet udmatter

Ældreplejen er udfordret af en mangel på uddannet og faglært sundhedspersonale, især sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Dette skyldes blandt andet, at en betydelig andel af medarbejderne forlader faget efter en årrække. Dertil kommer, at hovedparten af medarbejderne arbejder på deltid, og at sygefraværet blandt de ansatte i ældreplejen er højere end gennemsnittet for kommunalt ansatte.

Samlet set peger disse tendenser på omstændigheder, som udfordrer fuldtidsbeskæftigelse og et helt arbejdsliv inden for ældreplejen. Undersøgelser uden for Danmark peger på, at kombinationen af tre faktorer kan medvirke til at dræne og udtrætte medarbejderne – nemlig stadig mere komplekse sygdomsbilleder hos borgerne, udfordrende arbejdsvilkår og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Rapporten Når arbejdet udmatter undersøger omsorgstræthed som et fænomen i ældreplejen. Rapporten fokuserer på, hvordan fænomenet kan forstås, hvordan og hvorfor medarbejdere bliver omsorgstrætte, og hvordan forskellige arbejdspladser i hjemmeplejen og på plejehjem håndterer og forsøger at forebygge omsorgstræthed.

Undersøgelsen er finansieret af Sundhedsstyrelsen.

Resultater

”Vi er ikke trætte af at yde omsorg.” Sådan lyder det næsten samstemmende fra de medarbejdere i ældreplejen, vi har interviewet. De kan derimod udmattes af arbejdsbetingelser og omstændigheder, som udfordrer omsorgsarbejdet og relationerne til borgerne.

Omsorgstræthed er et fænomen, der udvikler sig i et komplekst sammenspil mellem tegn, risikofaktorer, håndtering og forebyggelse.

Interviewundersøgelsen viser, at de mest udbredte tegn på omsorgstræthed er fysisk udmattelse, humørændringer og distancering. Ofte viser tegnene viser sig først i privatlivet og kan komme til udtryk som kortvarige reaktioner eller som mere langvarige tilstande.

Omsorgstræthed kan opstå af mange forskellige grunde og skyldes ofte en kombination af faktorer. En risikofaktor er et vilkår eller en omstændighed, som potentielt, men ikke nødvendigvis, kan bidrage til omsorgstræthed. Den risikofaktor, som flest af de interviewede fremhæver, er oplevelsen af utilstrækkelighed, som udspringer af kombinationen af udfordrende organisatoriske rammer, udfordrende arbejdsvilkår samt svære relationer med borgere og pårørende. Men også medarbejdernes individuelle karakteristika, deres tilgang til arbejdet og udfordrende omstændigheder i deres privatliv kan bidrage til omsorgstræthed.

Ifølge ledere og medarbejdere i undersøgelsen bør håndtering og forebyggelse af omsorgstræthed først og fremmest foregå på arbejdsplads- og organisationsniveau i form af kollegial støtte og sparring, adgang til supervision, opkvalificering og efteruddannelse samt en stabil, synlig og tilgængelig ledelse.

Metode

Undersøgelsen er baseret på et litteraturstudie og en kvalitativ interviewundersøgelse af omsorgstræthed som fænomen i ældreplejen. Litteraturstudiet er afgrænset til nyere forsknings- og faglitteratur på dansk og engelsk om omsorgstræthed og relaterede fænomener blandt social- og sundhedsmedarbejdere i og uden for ældreplejen. Den kvalitative interviewundersøgelse består af 54 semistrukturerede interview med ledere og medarbejdere på fire kommunale plejehjem, fire kommunale hjemmeplejegrupper og to private udbydere af hjemmepleje på tværs af landet.

Læs nyheden 'Oplevelsen af utilstrækkelighed slider på medarbejdere i ældreplejen'.