Moving to opportunity: Student trajectories in the post-Bologna university system in Denmark

Den såkaldte Bologna-deklaration blev vedtaget i 1999. Formålet var at skabe et fælles område for videregående uddannelser i Europa. Det skulle gøre det nemmere for studerende og forskere at bevæge sig over sig frit over grænserne. En lang række europæiske lande begyndte derfor at samarbejde om at sikre kvalitet i uddannelserne, skabe et fælles system til at vurdere de studerendes præstationer og lave en ensartet opbygning af universitetsuddannelser med de tre niveauer: bachelor, kandidat og ph.d.

Fokus for denne undersøgelse er, om der er sket ændringer i de studerendes overgang fra bachelor til kandidatuddannelse i takt med, at den tidligere femårige kandidatuddannelse er blevet erstattet af tre års bachelor og to års kandidatuddannelse. Undersøgelsen fokuserer også på, om omstruktureringen af danske universitetsuddannelser er blevet fulgt af en øget repræsentation af studerende fra kortuddannede hjem. Undersøgelsen bygger på data fra alle danske studerende, der begyndte på deres universitetsbachelor fra 1993 til 2011.

Fortsat social ulighed i optaget på universiteterne

Undersøgelsen viser, at der ikke er sket ændringer i repræsentationen af studerende med kortuddannede forældre, efter at uddannelsesstrukturen med tre års bachelor og to års kandidat er blevet indført på de danske universiteter. Den sociale forskel i, hvilke studerende der fortsætter fra en bachelor til en kandidatuddannelse, har således været konstant over perioden.

Derimod har den nye overgang fra bachelor til kandidat givet bachelorer en øget mulighed for at søge væk fra mindre lukrative områder (for eksempel humaniora) og mindre søgte institutioner (fx Roskilde Universitetscenter) og i stedet læse deres kandidatuddannelse på mere attraktive uddannelser. Det er en mulighed, som især er blevet benyttet af studerende med relativt lave karaktergennemsnit fra gymnasiet og af studerende med højtuddannede forældre.