Modtagelse, screening og indførelsen af Risk-Need-Responsivity i danske fængsler - en status

Problemstilling

På verdensplan er RNR-modellen den måske mest udbredte model til at vurdere og behandle kriminalitetsdømte. Det nyere redskab, LS/RNR, der bygger på RNR-modellen, bruges til at vurdere risici og behov blandt dømte. I 2015 indførte Kriminalforsorgen LS/RNR i de danske fængsler, samtidig med at man implementerede nye modtagelsesafdelinger og -procedurer, der skulle standardisere og strukturere modtagelsen af nye indsatte.

Det nye redskab og den nye modtagelse har medført nye måder at tilgå de indsatte og deres afsoningsforløb på. De kommende års erfaringer vil vise, om denne form for rehabiliterende tilgang bliver modtaget positivt i de danske fængsler, hvordan den bliver udmøntet, og om tilgangen som forventet bidrager til, at færre falder tilbage i kriminalitet. Evalueringen af implementeringen vil give et indgående indblik i de erfaringer, som ansatte og indsatte i Kriminalforsorgen gør sig. Evalueringen er et resultat af et forskningssamarbejde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og VIVE. VIVE gennemfører evalueringen, som er finansieret af TrygFonden.

Bogkapitlet belyser og diskuterer introduktionen af RNR-modellen og LS/RNR redskabet i de danske fængsler. Der indledes med en redegørelse for den historiske baggrund for at introducere RNR i den danske kriminalforsorg, herunder risikotænkningen i kriminologien og de aktuelle krav om evidens. Hovedtrækkene i RNR-modellen og LS/RNR beskrives, ligesom aktuelle tiltag, indførelsen af risikoscreening med LS/RNR i fængsler, pilotprojektet MOVE og den aktuelle evaluering af de nye modtagelsesprocedurer i Danmark beskrives. Der afsluttes med en kritisk diskussion af implementeringen og praksis for brugen af LS/RNR.

Konklusioner

Det er på mange måder et spændende og nytænkende tiltag at indføre en screening i modtagelsen i de danske fængsler, der er baseret på en systematisk vurdering af den indsattes individuelle profil. Projektet er vidtrækkende og har allerede betydet forholdsvis store ændringer af praksis i en række af Kriminalforsorgens institutioner.

Mulige fordele og ulemper

En åbenbar og mulig fordel ved at benytte et standardiseret risikovurderingsredskab som LS/RNR er, at det giver et mere systematisk og mere veldokumenteret grundlag for at tilrettelægge et individuelt tilpasset afsoningsforløb for de indsatte. Der kan dog også være en risiko for, at man utilsigtet mindsker frontmedarbejdernes ansvar for deres arbejde med de indsatte og tilsidesætter frontmedarbejdernes faglige og selvstændige vurderinger. Det kan forringe kvaliteten og effektiviteten af indsatsen. Dermed kan der være en risiko for, at RNR-modellens standardiserede tilgang ikke på tilstrækkelig vis adresserer de dømtes individuelle behov, værdier og særlige problemstillinger.

RNR-modellen indebærer en ny måde at tackle og håndtere de indsattes afsoningsforløb på. De kommende års erfaringer vil vise, om denne form for rehabiliterende tilgang bliver taget positivt imod i de danske fængsler, og om tilgangen fører til den forventede nedgang i de dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Samtidig bliver det interessant at få indsigt i erfaringerne med RNR-redskabet, og hvordan det konkret bliver udmøntet – herunder hvordan datadrevne risikokalkuler kommer til at fungere sammen med de mere subjektive faglige vurderinger af de indsatte i udpegningen af de indsatser, der er relevante til de enkelte indsatte.

Første skridt i LS/RNR er at få identificeret den indsattes såkaldte ”kriminogene behov” (problemområder), hvilket kriminologisk forskning anser som væsentlig for en effektiv adfærdsændrende intervention. Næste afgørende skridt i denne model er at adressere de individuelle behov med en tilsvarende indsats. Det er derfor væsentligt at få indsigt i erfaringerne med at få adresseret disse behov i konkrete individuelle afsoningsplaner og med at iværksætte dem efterfølgende.