Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Baggrund

Herning har etableret et nyt program for arbejdet med udsatte børn og unge. Fokus er, at barnet har ret til en så ’normal’ opvækst som muligt. Det betyder fx, at barnet så vidt muligt skal anbringes i plejefamilie fremfor døgninstitution, at barnet skal være så tæt på sit netværk og sin skole som muligt, og at barnet skal anbringes i netværkspleje, hvis det kan lade sig gøre.

I programmet har Herning Kommune ansat dobbelt så mange sagsbehandlere til børne- og ungesager – otte i stedet for fire. For socialrådgiverne betyder det, at de:

• har omkring 24 sager hver, hvilket er halvt så mange sager som tidligere
• får sagen helt fra begyndelsen
• har en tættere dialog med de børn, det handler om
• følger hurtigere og oftere op hos de børn og familier, der har problemer. Målet er opfølgning hver 3. måned, hvor loven siger hver 6. måned.

Et andet vigtigt element i programmet er, at det tværfaglige samarbejde med Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, også kaldet PPR, og sundhedsplejesker, er blevet styrket.

Programmet er rullet ud i fire skoledistrikter, der dækker 20 % af kommunens skolebørn. Herning Kommune har investeret 2. mio. kr. i fire ekstra sagsbehandlere og en teamleder. Derudover er der investeret 750.000 kr. til skolepsykologer og sundhedsplejens forebyggende indsatser.

Projektet hedder Sverigesprogrammet, da det er inspireret af Sveriges måde at arbejde med udsatte børn og unge. I Sverige er udgifterne til anbringelser af udsatte børn og unge væsentligt lavere end i Danmark. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at kvaliteten af den svenske indsats er dårligere end  den danske indsats.

Konklusion

Midtvejsevalueringen viser, at der fra 2013 til 2014 er sparet 3,7 mio. kr. på anbringelser. Samtidig er udgifterne til forebyggende foranstaltninger ikke steget i perioden. Andelen af børn og unge, der er anbragt på institution, er halveret – fra 25 % til 13 %. Blandt andet ved at det er lykkedes at rykke allerede institutionsanbragte børn til enten familiepleje eller hjemmebaserede indsatser.

Socialrådgiverne har lavet opfølgning hver 3. måned på anbringelserne – det er dog ikke lykkedes helt med så tæt opfølgning for de forebyggende foranstaltninger. De har kun fulgt op lidt oftere end hvert halve år. Udover de egentlige opfølgninger oplever socialrådgiverne, at de har en tæt løbende kontakt til familierne.

Det ser også ud til, at børnene har det mindst lige så godt nu som tidligere. Erfaringerne indtil videre, tyder på, at der er færre sammenbrud i anbringelserne. Det ser også ud til, at der kommer færre klager. Endelig oplever børnene og familierne, at der bliver lyttet meget mere til dem end tidligere.

KORA skal lave en slutevaluering af projektet i 2017.

Metode

Midtvejsevalueringen er for det første baseret på en række registreringer gennemført af Herning Kommune, fx af antal anbragte og antal sager på indsatstrappens forskellige trin. For det andet er der anvendt regnskabsoplysninger fra Herning Kommune. Derudover er der i samarbejde med Metodecentret gennemført fem fokusgruppeinterview med socialrådgivere, sundhedsplejersker og PPR-psykologer samt otte interview med anbragte børn, biologiske forældre, leverandører samt ledere i forvaltningen.