Medicinstuderende og yngre lægers speciale- og karrierevalg

Lægers valg af speciale og karriere er vigtigt for at opnå og fastholde et passende udbud af den lægelige arbejdskraft i forskellige specialer og dermed sikre det fremtidige udbud af sundhedsydelser til befolkningen.

Over en længere periode har det danske sundhedsvæsen oplevet en generel mangel på speciallæger og særligt problemer med at rekruttere tilstrækkelig mange speciallæger i nogle regioner og inden for visse specialer.

Selvom der ses en tendens til, at problemet med rekruttering af læger er aftagende, er der stadig ubesatte lægevidenskabelige stillinger i det danske sundhedsvæsen.

Ifølge KORAs rapport er der mange muligheder for at påvirke de yngre læger i deres opfattelser af de forskellige specialer, således at søgningen til speciallægestillingerne stemmer bedre overens med udbuddet.

Valg begynder med fravalg

Lægers valg af speciallægeuddannelse begynder med fravalg af en lang række specialer, men herefter er de åbne over for flere forskellige specialer. Mange af de medicinstuderende og yngre læger angiver relativt mange specialer, som de kan forestille sig at videreuddanne sig inden for. Således har 96 % af bachelorerne, 92 % af kandidaterne og 75 % af basislægerne angivet mere end ét speciale, som de kan forestille sig at videreuddanne sig inden for.

Hvilke faktorer har betydning?

Det er særligt det lægefaglige indhold, patienterne og karrieremuligheder, der er associeret med, hvilket speciale medicinstuderende og yngre læger foretrækker, men også sociodemografiske faktorer har betydning for foretrukket specialevalg. Afhængigt af, hvilken specialekategori man foretrækker, er det forskellige faktorer der influerer på valget af speciallægeuddannelse (se faktaboks nedenfor).

Mere end halvdelen af de studerende overvejer et ph.d.-forløb, og årsagerne er i høj grad knyttet både til ønsker om det videre karriereforløb og interesse. Mere end 1/3 forestiller sig, at de kommer til at tage dele af deres speciallægeuddannelse i udlandet. Én af hovedårsagerne til dette er for at undgå 4-års reglen.

Fakta

Hvem vælger hvilke specialer?

De studerende og yngre læger har forskellige karakteristika alt efter hvilke specialer, de foretrækker:

Almen medicin:

• Har en partner
• Lægefagligt indhold har mindre betydning
• Karrieremuligheder har mindre betydning
• Personlige forhold har større betydning
• Arbejdsforhold, fx arbejdstider, har større betydning

Tværgående/diagnostiske specialer:

• Flest mænd
• Patienterne i specialet har mindre betydning - især for mændene
• Lægefagligt indhold har større betydning
• Karrieremuligheder har mindre betydning

Psykiatriske specialer:

• Uden partner
• Lægefagligt indhold har mindre betydning
• Karrieremuligheder har større betydning
• Aldersgruppen 25-30 årige

Medicinske specialer:

• Mænd
• Lægefagligt indhold har mindre betydning
• Patienterne i specialet har større betydning

Kirurgiske specialer:

• Studerende der er kortere i studiet
• Større sandsynlighed for at være opvokset i Region Hovedstaden, Region Sjælland eller uden for Norden
• Uden hjemmeboende børn
• Lægefagligt indhold har større betydning
• Patienterne i specialet har mindre betydning
• Mænd - særligt hvis arbejdsforholdene vurderes vigtige

Rapportens resultater er baseret på spørgeskemaer sendt ud til 4 grupper:

1. Medicinstuderende på bachelorniveau
2. Medicinstuderende på kandidatniveau
3. Læger i slutningen eller som lige har afsluttet basisuddannelsen
4. Læger i begyndelsen af deres hoveduddannelsesforløb

I alt er der besvarelser fra 1935 medicinstuderende og yngre læger. Svarprocenterne svinger mellem 47 % og 69,9 % i de fire populationer.