Mange siger nej tak til at arbejde en time mere

De fleste drømmer nok om et arbejde med høj løn, få arbejdstimer og lækre personalegoder. Men som på alle andre områder er det også her nødvendigt at prioritere. Hvis der skal mere i lønningsposen, koster det et andet sted. AKF har ved hjælp af en ny analysemetode sat kroner og øre på, hvad en ekstra time om ugen skal koste.

Og det viser sig, at langtfra alle vil arbejde en time mere til deres nuværende timeløn. Analysen viser også, hvor stor betalingsvilligheden er for sundhedsordning og efteruddannelse, og om personalegoder som gratis frugt, kaffe og avis er efterspurgt blandt medlemmer af FOA og BUPL.

Konkurrence om arbejdskraft

I kølvandet på finanskrisen og kravene om besparelser i den offentlige sektor har arbejdsløsheden været stigende. Men problemet med mangel på job afløses inden for de nærmeste år af en mangel på arbejdskraft. Det skyldes, at antallet af ældre, som går på pension, vil stige kraftigt fra ca. 2015 og i årene frem.

I den situation vil kampen om arbejdskraft tilspidses. Den offentlige sektor kan generelt ikke konkurrere på lønnen, så det er en god idé at overveje, hvordan man på anden vis kan tiltrække og fastholde medarbejdere. Derudover kan en del af løsningen på den manglende arbejdskraft måske findes i at øge den ugentlige arbejdstid.

Prisen på én time mere

Så hvad er prisen på en time mere om ugen? Blandt medlemmer af FOA og BUPL, som AKF’s analyse fokuserer på, finder vi, at mænd i gennemsnit er mere villige til at arbejde én time mere om ugen end kvinder. Hvis betalingen for en ekstra times arbejde svarer til den nuværende normaltimeløn, så viser beregningerne, at 38% af kvinderne i FOA og 26% af kvinderne i BUPL ønsker at arbejde en time mere. Blandt mændene er interessen markant højere, idet henholdsvis 46% og 47% af mændene i FOA og BUPL vil arbejde en time mere til den nuværende timeløn.

Andelen af ansatte, der vil arbejde en time mere, hvis de honoreres med den nuværende overtidsbetaling, er markant højere. Hver anden kvinde og næsten to tredjedele af mændene vil arbejde en time ekstra om ugen, hvis de får overtidsbetaling for det.

Deltidsansatte og ledere

Både FOA og BUPL har mange medlemmer ansat i deltidsstillinger, hvor arbejdstiden er under 37 timer pr. uge. De deltidsansatte er mere villige til at arbejde længere end ansatte, der allerede arbejder fuld tid. Sjovt nok viser det sig også, at ansatte, der allerede arbejder mere end 37 timer om ugen, er mere villige til at arbejde en time ekstra til den nuværende løn end medlemmer, der arbejder præcis 37 timer om ugen.

Forklaringen kan være, at der er mange ledere blandt dem, der arbejder mere end 37 timer om ugen. Ledere kan i højere grad selv tilrettelægge arbejdet, og det kan betyde, at de er mere villige til at arbejde en time mere.

Ældre og småbørnsforældre

Kvindelige pædagoger, der forventer at gå på pension inden for de næste seks år, vil i gennemsnit have 20% mere i løn for en ekstra arbejdstime sammenlignet med kolleger, der forventer at arbejde mindst seks år længere. Samme forskel findes ikke, når man ser på alderen.

Det understreger, at den ansattes motivation for at arbejde formentlig er en afgørende faktor. Motivationen til at arbejde flere timer daler, når den ældre medarbejder er på vej på pension, og dermed daler lysten til at arbejde en time længere også.

Kvindelige pædagoger med børn i alderen 0-5 år ”kræver” over 30% mere i løn for en ekstra arbejdstime end deres kolleger uden små børn.

Skal alle arbejde lige længe?

Lysten og muligheden for at arbejde flere timer svinger altså meget fra person til person. Det samme gælder prisen for at arbejde en time mere. Køn, familieforhold og eksisterende arbejdstid spiller en væsentlig rolle. Men selv blandt personer med samme køn, alder og familieforhold er der stor forskel på prisen for at arbejde en time mere.

Det er ikke overraskende, og det rejser umiddelbart spørgsmålet: hvorfor skal vi alle arbejde præcis 37 timer om ugen? Når man ser, hvor forskellig interessen er for at arbejde en time ekstra om ugen, virker det oplagt at introducere mere fleksible ordninger for længden af en arbejdsuge.

På nogle arbejdspladser er det uhensigtsmæssigt og giver ekstra omkostninger, hvis medarbejderne ikke alle er til stede på samme tid. Men på mange arbejdspladser er der en reel mulighed for fleksible ordninger. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev muligheden for øget arbejdstid, den såkaldte ”plustid”, indført. Det kunne være vejen frem at bløde endnu mere op for begrebet ”en normal arbejdstidsuge” og øge muligheden for individuelle valg af arbejdstimer.

Om undersøgelsen

• Undersøgelsen er foretaget blandt 1500 medlemmer af FOA og 500 medlemmer af BUPL
• BUPL og FOA’s medlemmer arbejder bl.a. som pædagoger, pædagogmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere, dagplejere og sygehjælpere
• Analysemetoden: Deltagerne skal vælge mellem to hypotetiske job, som er beskrevet med nogle karakteristika om løn, arbejdstid, frynsegoder etc. Valgsituationerne gentages fem gange med forskellige værdier (fx varierende omfang af efteruddannelse). Derefter kan man beregne værdien af fx prisen på en times ekstra arbejde pr. uge målt i forhold til lønnen.

Læs mere

Nicolai Kristensen (2010): Løn, arbejdstimer og personalegoder. En analyse blandt med-lemmer af FOA og BUPL