working paper 22. MAR 2016
Måling af inklusion - Survey 2015
Udgivelsens forfattere:
Arbejdsmarked
Dagtilbud, skole og uddannelse
Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse
Måling af inklusion er en undersøgelse, der foretages hvert andet år. Målingen belyser udvikling for personer på handicap på følgende områder:
• Uddannelse
• Beskæftigelse
• Samfundsdeltagelse.
Kapitel 1 indeholder de første resultater af måling, som bygger på mere end et øjebliksbillede. Grundlaget for at foretage måling af inklusion beskrives nærmere i kapitel 2. Resultaterne må dog læses i lyset af, at måling af inklusion endnu er i en startfase, hvor der skal samles erfaringer.
Den første af de grupper, som måling af inklusion følger i 2015, består af personer, som ikke har fysisk handicap. Denne gruppe er den største, idet 74 pct. af befolkningen i 2012 ikke rapporterer fysisk handicap. Den anden gruppe består af personer, som har et mindre fysisk handicap. Denne gruppe er den næststørste, idet 17 pct. af befolkningen i 2012 rapporterer et mindre fysisk handicap. Den tredje gruppe består af personer med større fysiske handicap. Denne gruppe er den mindste af de tre grupper, idet 9 pct. af befolkningen i 2012 rapporterer et større fysisk handicap.
UDDANNELSE
Inden for uddannelse og beskæftigelse har Danmark ført en aktiv politik, der har søgt at inkludere mennesker med handicap.
Sammenligner vi uddannelsesniveauet ved hjælp af datasættet SHILD 2012 og inklusionsmåling 2015, finder vi en parallel udvikling mellem mennesker med handicap og den øvrige befolkning. Andelen med folkeskole som højeste uddannelse falder med 3-4 procentpoint, og andelen, der har videregående uddannelse, stiger med 4-9 procentpoint fra 2012 til 2015. Begge sammenligninger viser, helt parallelt, et højere uddannelsesniveau i 2015 for alle tre grupper.
For gruppen af personer i alderen 25-34 år ser vi, at gruppen med større fysiske handicap har mindre uddannelse end de øvrige grupper, mens der ikke er så stor forskel mellem grupperne med mindre fysiske handicap og uden fysiske handicap.
For gruppen af 35-64-årige ser vi ligeledes et uddannelsesniveau for gruppen af personer med et stort fysisk handicap, som er lavere end det, vi finder for grupperne med et mindre eller uden fysisk handicap.
Der er sket en stigning i antallet af mennesker med mindre fysiske handicap, som får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Forskellen er på knap 9 procentpoint mere i 2015-undersøgelsen set i forhold til 2012. Denne forskel er signifikant.
BESKÆFTIGELSE
For området beskæftigelse må man også forvente en parallel udvikling mellem mennesker med handicap og den øvrige befolkning. SFI begyndte i 2002 en måling af handicap og beskæftigelse på basis af undersøgelser på størrelse med SHILD. Anledningen var, at den daværende regering gennemførte en aktiv beskæftigelsespolitik på området handicap, som den ville have målt resultaterne af. Beskæftigelsen har været fulgt tæt siden, og det entydige resultat af disse undersøgelser er, at der sker en italesættelse af området i den forstand, at ordninger bliver mere kendt og benyttet, og medarbejdere og kolleger med handicap bliver mere og mere accepteret, samtidig med at vi ser en parallel udvikling af selve beskæftigelsen for mennesker med og uden handicap.
Udviklingen 2012-2015 er for hele gruppen 18-64 år sådan, at flere mennesker uden fysisk handicap og flere mennesker med mindre fysiske handicap er kommet i beskæftigelse. Forskellen for de to grupper er på henholdsvis 5 og 6 procentpoint. Derimod er beskæftigelsen den samme for gruppen med større fysiske handicap. Den ser således ikke ud til at have fået del i opsvinget. Vi ser den samme udvikling for den yngre og den ældre del af gruppen, men her bliver datagrundlaget for lille til, at der kan konstateres nogen signifikant udvikling. For gruppen på 35-64 år med mindre fysiske handicap kommer fremgangen i beskæftigelse dog i nærheden af signifikans på 5-procents-niveauet.
Arbejdstiden er i gennemsnit 38 timer om ugen, ligesom det blev fundet i Inklusionsmåling 2012. For gruppen med mindre fysiske handicap er den uforandret 37 timer, og for gruppen med større fysiske handicap er den faldet fra 32 til 30 timer.
DELTAGELSE
Inklusionsmålingen ser også på, hvordan mennesker med handicap indgår socialt i samfundet. I denne inklusionsmåling har vi både set på deltagelse på det nære plan, på det uformelle plan og på det formelle plan.
Deltagelse på det nære plan er en af de dimensioner, der er taget med i inklusionsmålingen. Baggrunden for dette er, at mennesker med fysisk handicap ser mindre til familie og venner, end andre mennesker gør. Forskellen er 8 procentpoint mellem gruppen med større fysiske handicap og gruppen uden handicap, både når det drejer sig om, hvor stor en del af gruppen der ser familien ugentligt, og når det drejer sig om, hvor stor en del af gruppen der ser venner ugentligt.
På det nære plan ser vi en udvikling af en størrelse, som er signifikant. Den gælder mennesker med større fysiske handicap, som i 2015 ser familie og venner i mindre omfang, end det var tilfældet i 2012. Både for familie og for venner er nedgangen på 6 procentpoint. Derimod ser vi ingen tilsvarende udvikling for mennesker med mindre fysiske handicap. Det viser sig desuden ved opdeling i undergrupper, at denne udvikling gælder begge køn, men at der er en forskel i forhold til alder. Det er kun den ældre del af gruppen med større fysiske handicap, der ser mindre til familie og venner For de yngre ses ingen forskel.
Når det gælder deltagelse ude i samfundet, gør handicap en stor forskel for nogle former for deltagelse. Således deltager 22 pct. af respondenterne med større fysiske handicap i kulturarrangementer mindst månedligt, mod 44 pct. for hele befolkningen. Denne forskel genfindes i svagere grad for respondenter med mindre fysiske handicap. Der kan imidlertid ikke konstateres nogen signifikant udvikling i disse størrelser.
Naturligt nok er grupperne med fysisk handicap i stort omfang med i handicaporganisationer. Mens kun 3 pct. af gruppen uden fysisk handicap er med i en handicaporganisation, så er 9 pct. af gruppen med mindre fysiske handicap og 21 pct. af gruppen med større fysiske handicap medlem af en organisation af mennesker med handicap.
Alt i alt peger inklusionsmåling 2015 således på, at der muligvis er kommet nye barrierer for deltagelsen for mennesker med større fysiske handicap, mens vi ikke kan se nogen udvikling for gruppen med mindre fysiske handicap, som adskiller sig fra den generelle udvikling i samfundet.
• Uddannelse
• Beskæftigelse
• Samfundsdeltagelse.
Kapitel 1 indeholder de første resultater af måling, som bygger på mere end et øjebliksbillede. Grundlaget for at foretage måling af inklusion beskrives nærmere i kapitel 2. Resultaterne må dog læses i lyset af, at måling af inklusion endnu er i en startfase, hvor der skal samles erfaringer.
Den første af de grupper, som måling af inklusion følger i 2015, består af personer, som ikke har fysisk handicap. Denne gruppe er den største, idet 74 pct. af befolkningen i 2012 ikke rapporterer fysisk handicap. Den anden gruppe består af personer, som har et mindre fysisk handicap. Denne gruppe er den næststørste, idet 17 pct. af befolkningen i 2012 rapporterer et mindre fysisk handicap. Den tredje gruppe består af personer med større fysiske handicap. Denne gruppe er den mindste af de tre grupper, idet 9 pct. af befolkningen i 2012 rapporterer et større fysisk handicap.
UDDANNELSE
Inden for uddannelse og beskæftigelse har Danmark ført en aktiv politik, der har søgt at inkludere mennesker med handicap.
Sammenligner vi uddannelsesniveauet ved hjælp af datasættet SHILD 2012 og inklusionsmåling 2015, finder vi en parallel udvikling mellem mennesker med handicap og den øvrige befolkning. Andelen med folkeskole som højeste uddannelse falder med 3-4 procentpoint, og andelen, der har videregående uddannelse, stiger med 4-9 procentpoint fra 2012 til 2015. Begge sammenligninger viser, helt parallelt, et højere uddannelsesniveau i 2015 for alle tre grupper.
For gruppen af personer i alderen 25-34 år ser vi, at gruppen med større fysiske handicap har mindre uddannelse end de øvrige grupper, mens der ikke er så stor forskel mellem grupperne med mindre fysiske handicap og uden fysiske handicap.
For gruppen af 35-64-årige ser vi ligeledes et uddannelsesniveau for gruppen af personer med et stort fysisk handicap, som er lavere end det, vi finder for grupperne med et mindre eller uden fysisk handicap.
Der er sket en stigning i antallet af mennesker med mindre fysiske handicap, som får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Forskellen er på knap 9 procentpoint mere i 2015-undersøgelsen set i forhold til 2012. Denne forskel er signifikant.
BESKÆFTIGELSE
For området beskæftigelse må man også forvente en parallel udvikling mellem mennesker med handicap og den øvrige befolkning. SFI begyndte i 2002 en måling af handicap og beskæftigelse på basis af undersøgelser på størrelse med SHILD. Anledningen var, at den daværende regering gennemførte en aktiv beskæftigelsespolitik på området handicap, som den ville have målt resultaterne af. Beskæftigelsen har været fulgt tæt siden, og det entydige resultat af disse undersøgelser er, at der sker en italesættelse af området i den forstand, at ordninger bliver mere kendt og benyttet, og medarbejdere og kolleger med handicap bliver mere og mere accepteret, samtidig med at vi ser en parallel udvikling af selve beskæftigelsen for mennesker med og uden handicap.
Udviklingen 2012-2015 er for hele gruppen 18-64 år sådan, at flere mennesker uden fysisk handicap og flere mennesker med mindre fysiske handicap er kommet i beskæftigelse. Forskellen for de to grupper er på henholdsvis 5 og 6 procentpoint. Derimod er beskæftigelsen den samme for gruppen med større fysiske handicap. Den ser således ikke ud til at have fået del i opsvinget. Vi ser den samme udvikling for den yngre og den ældre del af gruppen, men her bliver datagrundlaget for lille til, at der kan konstateres nogen signifikant udvikling. For gruppen på 35-64 år med mindre fysiske handicap kommer fremgangen i beskæftigelse dog i nærheden af signifikans på 5-procents-niveauet.
Arbejdstiden er i gennemsnit 38 timer om ugen, ligesom det blev fundet i Inklusionsmåling 2012. For gruppen med mindre fysiske handicap er den uforandret 37 timer, og for gruppen med større fysiske handicap er den faldet fra 32 til 30 timer.
DELTAGELSE
Inklusionsmålingen ser også på, hvordan mennesker med handicap indgår socialt i samfundet. I denne inklusionsmåling har vi både set på deltagelse på det nære plan, på det uformelle plan og på det formelle plan.
Deltagelse på det nære plan er en af de dimensioner, der er taget med i inklusionsmålingen. Baggrunden for dette er, at mennesker med fysisk handicap ser mindre til familie og venner, end andre mennesker gør. Forskellen er 8 procentpoint mellem gruppen med større fysiske handicap og gruppen uden handicap, både når det drejer sig om, hvor stor en del af gruppen der ser familien ugentligt, og når det drejer sig om, hvor stor en del af gruppen der ser venner ugentligt.
På det nære plan ser vi en udvikling af en størrelse, som er signifikant. Den gælder mennesker med større fysiske handicap, som i 2015 ser familie og venner i mindre omfang, end det var tilfældet i 2012. Både for familie og for venner er nedgangen på 6 procentpoint. Derimod ser vi ingen tilsvarende udvikling for mennesker med mindre fysiske handicap. Det viser sig desuden ved opdeling i undergrupper, at denne udvikling gælder begge køn, men at der er en forskel i forhold til alder. Det er kun den ældre del af gruppen med større fysiske handicap, der ser mindre til familie og venner For de yngre ses ingen forskel.
Når det gælder deltagelse ude i samfundet, gør handicap en stor forskel for nogle former for deltagelse. Således deltager 22 pct. af respondenterne med større fysiske handicap i kulturarrangementer mindst månedligt, mod 44 pct. for hele befolkningen. Denne forskel genfindes i svagere grad for respondenter med mindre fysiske handicap. Der kan imidlertid ikke konstateres nogen signifikant udvikling i disse størrelser.
Naturligt nok er grupperne med fysisk handicap i stort omfang med i handicaporganisationer. Mens kun 3 pct. af gruppen uden fysisk handicap er med i en handicaporganisation, så er 9 pct. af gruppen med mindre fysiske handicap og 21 pct. af gruppen med større fysiske handicap medlem af en organisation af mennesker med handicap.
Alt i alt peger inklusionsmåling 2015 således på, at der muligvis er kommet nye barrierer for deltagelsen for mennesker med større fysiske handicap, mens vi ikke kan se nogen udvikling for gruppen med mindre fysiske handicap, som adskiller sig fra den generelle udvikling i samfundet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
