Læringsmiljøer i småbørnsfamilier

Læringsmiljøet i hjemmet har stor betydning for børns uddannelse og muligheder senere i livet. Når vi taler om læringsmiljø i hjemmet, handler det i høj grad om forældrenes måde at være sammen med deres børn på og de rammer og ressourcer, som børnene har til at lære og udvikle sig.

Denne rapport præsenterer resultaterne fra anden del af projektet ’Læringsmiljøer i danske familier og deres betydning for børns udvikling’, som er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond med i alt 6,4 millioner kroner. Projektets overordnede formål er at levere ny viden om læringsmiljøer og deres betydning for børns faglige og sociale udvikling i Danmark. Denne viden etablerer et forskningsbaseret grundlag, som skal bidrage til udviklingen af praksisrettede indsatser med at understøtte og stimulere familiers læringsmiljøer, således at den sociale ulighed i børns livschancer mindskes.

Resultater

Læringsmiljøerne i danske småbørnsfamilier er samlet set præget af mange aktiviteter og forældreengagement i deres barns hverdagsliv. Der er dog centrale områder, hvor der er forskel i læringsmiljøet i forhold til familiernes socioøkonomiske position. Det gælder særligt læsning, digitalt medieforbrug og forventninger til barnets uddannelse.

Mere højtlæsning i familier med lang videregående uddannelse

Danske forældre læser generelt ofte med deres børn og taler med deres børn om det, de læser – det, som kaldes dialogisk læsning. Dog er der forskel på graden af højtlæsning, da 69 procent af familier med en lang videregående uddannelse læser højt for deres barn mindst en gang om dagen, mens det gælder 30 procent af familier med grundskoleuddannelse.

Højere digitalt medieforbrug i familier med grundskole eller erhvervsuddannelse

Digitale medier er blevet et betydeligt element i danske småbørnsfamiliers hverdag, og der er markante socioøkonomiske forskelle i brug af digitale medier. 81 procent af forældre med grundskole ser dagligt film, serier mv. med deres barn, mens det samme gælder for 56 procent af forældre med en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er der forskelle i det daglige forbrug af digitale medier, hvor familier med lang videregående uddannelse svarer, at deres barn i gennemsnit bruger 90 minutter om dagen foran en skærm, mens forældre med grundskole eller erhvervsuddannelse angiver, at deres barn bruger 120 minutter.

Meget få forældre håber, at deres børn får en erhvervsuddannelse

Der er betydelige socioøkonomiske forskelle i, hvilke uddannelsesforventninger forældre har til deres barn. Forældre med en videregående uddannelse er meget mere tilbøjelige til at forvente, at deres børn selv får en videregående uddannelse, mens ambitionerne om en videregående uddannelse er knap så udpræget blandt forældre med grundskole. Samlet set forventer blot 3 procent af danske småbørnsforældre, at deres barn får en erhvervsuddannelse, og blandt forældre med en lang videregående uddannelse er det mindre end 1 procent, der håber, at deres barn får en erhvervsuddannelse.

Sociale forskelle i søvnmønstre

Der er socioøkonomiske forskelle i søvnmønstre, idet børn fra hjem med højest grundskoleuddannelse får cirka en halv times mindre søvn i døgnet sammenlignet med børn af forældre med en lang videregående uddannelse.

Metode

Resultaterne stammer fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.745 forældre til 2- til 7- årige. Vi har vægtet data for at justere for skævheder og analyseret data ved hjælp af krydstabeller, lineære sandsynlighedsmodeller og latent klasseanalyse. i analysen indgår sammenhænge mellem forskellige dimensioner af læringsmiljøer i danske familier og deres uddannelses- og oprindelsesstatus.

OBS: En ny version af rapporten er lagt op 20. marts 2023.

Læs nyhed om rapporten