Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år

De overordnede resultater af undersøgelsen er:

• Lærerne oplever i 2017 ikke stor udvikling i forhold til den centrale del af reformen sammenlignet med de øvrige år. Dvs. at de ikke oplever nævneværdig udvikling i forhold til fx brug af Fælles Mål, variation i undervisningsformer, faglighed og trivsel i undervisningen eller samarbejde med kolleger.
• Pædagogerne synes at have flere undervisningsrelaterede opgaver i 2017 end i 2015. Dvs. de i højere grad bl.a. deltager i selve undervisningens planlægning og gennemførelse. 27 procent af pædagogerne føler sig i høj eller meget høj grad rustede til arbejdet med folkeskolereformen, mens 25 procent føler, at de kun i lav eller meget lav grad er rustede til arbejdet.
• Lærernes besvarelser viser, at der er lidt højere grad af ro og orden i 2017 sammenlignet med 2015. Analyserne indikerer samtidig, at der er mere ro og orden i klasserne, når lærerne i høj grad anvender motion og bevægelse.
• Der er en lille tendens til, at lærerne inddrager motion og bevægelse i mindre grad i 2017 end i 2015.
• Elevplanen skal være en central del i at sikre sammenhæng og løbende opfølgning på elevernes udbytte af undervisningen. Undersøgelsen viser, at der har været et fald i brugen af elevplaner og nationale test fra 2015 til 2017.

Rapporten er en del af det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der er igangsat af Undervisningsministeriet i forbindelse med reformen. Følgeforskningen bygger primært på systematisk dataindsamling fra elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner.