LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende

Komiteen for Sundhedsoplysning har siden 2006 udviklet og implementeret ’LÆR AT TACKLE-kurser’ for mennesker med langvarig sygdom. I 2017 fik Komiteen for Sundhedsoplysning satspuljemidler til – i en 4-årig projektperiode (2018-2021) – at udbrede kommunalt afholdte kurser i ’LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende’ til nationalt plan. VIVE har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kursisterne for at undersøge udviklingen i deres trivsel, belastning, ensomhed og tiltro til at kunne få hjælp og støtte fra andre før og efter kurset. VIVE har herudover undersøgt kursisternes udbytte af og tilfredshed med kurset

Den typiske kursist er kvinde og fyldt 60 år

Kursusdeltagerne er kendetegnet ved overvejende at være kvinder og oftest gifte eller samlevende. De fleste af kursisterne er fyldt 60 år. Hovedparten af kursisterne har været pårørende til en langvarig syg i mere end tre år. Alzheimer/demens eller depression er de dominerende sygdomme hos de langvarigt syge, som kursisterne er pårørende til.

Stor tilfredshed med kurset

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at langt hovedparten af kursisterne oplever, at de har haft udbytte af kurset. Det fremgår også, at 90 % af kursisterne er ’tilfredse eller meget tilfredse’ med kurset samlet set.

De statistiske analyser giver ikke et entydigt svar på, hvilke kursister der i forhold til fx køn eller alder har størst sandsynlighed for at have fået udbytte af eller at være tilfredse med kurset.

Kursisters trivsel er bedre efter kurset end før

Kursisternes trivsel, belastning, ensomhed og self-efficacy (tiltro til egen formåen og tiltro til muligheden for at få hjælp og støtte af andre) er bedre, når vi sammenligner kursisternes besvarelser før kurset med svarene umiddelbart efter kursets afslutning. Ændringerne er statistisk signifikante.

De statistiske analyser giver ikke et entydigt svar på, hvilke kursister der har statistisk signifikant bedre trivsel, mindre belastning, større tiltro til at kunne få hjælp og støtte samt mindre ensomhed ved kursets afslutning end ved kursusstart.

Frafaldne kursister har mindre udbytte og mindre tilfredshed

Udbyttet af og tilfredsheden med kurset er mindre blandt kursister, der kun har deltaget i 1-3 kursusmoduler sammenlignet med kursister, der har deltaget i 4-7 moduler. Forskellen er statistisk signifikant i forhold til 6 af 8 spørgsmål om udbytte og i forhold til 5 af 7 spørgsmål om tilfredshed med kurset.

Metode

Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt kursister, der i 2019 deltog i kurset ’LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende’. I evalueringen indgår i alt 60 kurser og 532 kursister fra 39 kommuner.

VIVE havde oprindeligt planlagt en mere omfattende evaluering, der både var baseret på kvalitative og kvantitative data. Som følge af covid-19-epidemien og beslutningen om at nedlukke samfundet var det imidlertid ikke muligt at gennemføre de kvalitative dele af evalueringen som planlagt. Denne evaluering indeholder derfor alene resultatet af spørgeskemaundersøgelsen.

Spørgeskemaundersøgelsen er designet som en før-/efter-undersøgelse med en baseline-måling ved kursusstart og en followup-måling umiddelbart efter afsluttet kursus. VIVE har undersøgt kursisternes vurdering af eget udbytte og tilfredshed med kurset. Vi har også indsamlet oplysninger om kursisternes trivsel, belastning, ensomhed og self-efficacy før og efter kurset. Vi har i de statistiske test og analyser sat det statistiske signifikansniveau til 5 %.

Forbehold

Vi må tage forbehold for resultaterne, fordi der ikke indgår en kontrolgruppe, der ikke har deltaget i kurset ’LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende’. Uden brug af en kontrolgruppe ved vi ikke, hvordan det ville være gået kursisterne, hvis de ikke havde deltaget i kurset. Det skal dog bemærkes, at fordi hovedparten af kursisterne har været pårørende i flere år, giver spørgeskemaundersøgelsen en indikation af, at det er kursisternes deltagelse i ’LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende’, der har medført positive ændringer over tid, og ikke blot tiden, der er gået.

Der kan være en vis selektion i, hvilke kursister der har valgt at være med i spørgeskemaundersøgelsen. De fundne resultater kan derfor ikke nødvendigvis overføres på alle kursister, der har deltaget i kurset.

Endelig ved vi ikke, om kursisterne har taget undervisningen til sig i en sådan grad, at de fortsat trives bedre efter fx et halvt år sammenlignet med før kurset. Det ville have krævet en opfølgende spørgeskemaundersøgelse.