Kortlægning og analyse af tilskudsordningen for psykologbehandling i praksissektoren

Rapportens konklusioner

Antallet af personer, som går til psykolog med tilskud fra sygesikringen, er vokset til over det dobbelte på ti år fra 2004 til 2013. Og omkostningerne er fulgt med. I 2013 gik cirka 84.300 personer i gennemsnit knap seks gange til psykolog i løbet af kalenderåret. Dermed landede de offentlige omkostninger på cirka 237 millioner kroner.

Den mest markante stigning i brugen af tilskudsordningen til psykologbehandling skete i perioden 2007-2009, hvor det i 2008 blev muligt for de praktiserende læger at henvise patienter med let til moderat depression til psykolog.

I løbet af de ti år, kortlægningen omfatter, er der især sket en stigning i de grupper, som er henvist for angst, depression og incest/seksuelle overgreb. I 2013 var cirka 55 procent af dem, som modtog tilskudsberettigede psykologydelser, i behandling for depression eller angst. Antallet af patienter, som er henvist grundet forsøg på selvmord, er derimod reduceret i den tiårige periode.

Undersøgelsen har ikke haft en karakter, der kan be- eller afkræfte, at reduktionen helt eller delvist kan tilskrives psykologordningen.

Til trods for, at antallet af ydernumre til psykologer er steget med 60 procent i løbet af de ti år, er der fortsat en ventetid på gennemsnitlig syv uger. Patienter, der er henvist for angst og depression, venter otte til ti uger. Det ser ud til, at en mere effektiv fordeling af patienter vil kunne reducere den gennemsnitlige ventetid, idet en del psykologer har meget få patienter i behandling.

Undersøgelsen viser, at der overvejende er positive erfaringer med og oplevelser af psykologordningen hos patienterne, der udtrykker stor tilfredshed, og hos psykologerne, der vurderer ordningen meget relevant.

Endvidere er der forskningsmæssigt belæg for, at de metoder, der anvendes inden for rammerne af psykologordningen, har positiv behandlingseffekt. Sidst, men ikke mindst, danner de internationale erfaringer og undersøgelser af lignende tilbud baggrund for en forsigtig, positiv forventning til, at ordningen er omkostningseffektiv.

Anbefalinger

Kortlægningen skal bidrage til at kvalificere arbejdet med at optimere anvendelsen af ressourcer i psykologordningen. Det skal ske med udgangspunkt i eksisterende praksis og nyeste viden om effekter, resultater af psykologindsatser samt afdækning af alternative indsatser på området.

Rapporten lægger blandt andet op til en efterfølgende diskussion af:

• Om ordningen omfatter de rette målgrupper: Bør den fremadrettet omfatte færre af de nuværende målgrupper, så den eventuelt kan udvides med andre målgrupper?
• Om kvaliteten af tilbuddet kan forbedres – eller måske rettere, om kvalitetsforskellene kan reduceres ved at stille krav om et vist volumen og grad af specialisering til psykologer, som praktiserer under ordningen?
• Om det er en god idé at reducere antallet af behandlinger, som kan gives på den første henvisning fra lægen?

Baggrund

Sundhedsstyrelsen har bedt Implement og KORA om at gennemføre en kortlægning og analyse af tilskudsordningen for psykologhjælp i praksissektoren.

Psykologordningen har siden 1992 givet alment praktiserende læger mulighed for at henvise et stigende antal målgrupper til psykologbehandling med offentligt tilskud. I dag omfatter ordningen 11 målgrupper. Der kan som udgangspunkt maksimalt gives tilskud til 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst kan i visse tilfælde modtage tilskud til yderligere 12 behandlinger.

Metode

Resultaterne er baseret på flere gensidigt supplerende datakilder og metoder. Der indgår således registerdata fra sygesikringsområdet (i perioden 2004-2013), interview med 31 psykologer, som arbejder under sygesikringen, ni interview med patienter (med angst eller depression) samt pårørende, interview med engelske eksperter med erfaring på området, litteraturstudie (75 artikler) og Desk Research om øvrige offentlige tilbud om samtalebaseret støtte til målgruppen.