Kortlægning af viden om kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet

Når barnet, den unge og forældrene bliver inddraget i sagsbehandlingen, bliver de mere motiveret til samarbejde og forandring. Det betyder, at sagsbehandlingen og indsatserne fungerer bedre. Inddragelse kræver imidlertid, at sagsbehandlerne har tid og særlige kompetencer til at arbejde med inddragelse.  

Det er et af resultaterne af VIVEs omfattende videnskortlægning. Videnskortlægningen er finansieret af Socialstyrelsen og udspringer af styrelsens arbejde med at udvikle og sikre kvaliteten i den kommunale sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Flere af publikationerne peger på, at en tæt relation mellem sagsbehandlere og børn, unge og forældre er afgørende. Blandt andet sms eller onlinemøder kan skabe et fundament for dialog og en tættere relation. Hvis barnets eller den unges perspektiv bliver inddraget i alle dele af sagsbehandlingen, bliver sagsbehandlerens forståelse af barnet eller den unge nuanceret, og det kan øge kvaliteten af sagsbehandlingen.

Endvidere er faglig kontinuitet et essentielt element ifølge flere af de gennemgåede publikationer. Hvis sagsbehandlere jævnligt bliver skiftet ud, er der risiko for, at viden, relationer og sparring går tabt. Socialfaglig systematik og dokumentation, der er meningsfuldt integreret i sagsbehandlingen, kan også have positiv indflydelse på kvaliteten. Ligesom stærke faglige kompetencer og kvalificeret ledelse spiller en væsentlig rolle. 

En tidlig indsats med langsigtet planlægning i sagsbehandlingen kan ifølge nogle publikationer være med til at forebygge komplekse sager. Ligesom tidlig og grundig udredning af barnets, den unges eller familiens udfordringer og ressourcer kan skabe grobund for en helhedsorienteret sagsbehandling, der medtænker hele barnets, den unges og familiens situation og hverdagsliv.

Kortlægningen skal informere Socialstyrelsens arbejde med faglige pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen, men udgør også samtidig i sig selv et vidensbidrag til det socialfaglige felt omhandlende sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Den skriver sig således ind i de seneste års udvikling, hvor der er kommet større fokus på vidensbaseret praksis. Sagsbehandlerne skal i stigende grad demonstrere deres professionalisme ved at være åbne om vidensgrundlaget for deres arbejde. Det skulle gerne styrke kvaliteten af sagsbehandlingen. Det er dog ikke muligt at sige noget entydigt om udviklingen i kvalitet på baggrund af videnskortlægningen.

Metode:

I rapporten kortlægges empiriske undersøgelsesresultater, som er udgivet i danske publikationer siden 2010. Der gennemgås 106 publikationer, som er blevet udvalgt på baggrund af 2 litteratursøgninger, en systematisk og en basseret på fagfælle-anbefalinger. Disse 2 litteratursøgninger resulterede i første omgang i 2.286 publikationer, der blev screenet for relevans, og som resultat heraf reduceret til 522 publikationer. Disse publikationer er blevet gennemgået og kategoriseret, hvorefter 106 publikationer indgår i rapporten. Der viste sig i søgningerne at være en betydelig del danske publikationer, hvorfor udenlandske publikationer er udgået efter de første screeninger.