Kontinuitet i anbringelser

Baggrund

I 2009 vedtog Folketinget ændringer i serviceloven vedrørende kontinuitet i anbringelse. Formålet var at forbedre kommunernes muligheder for at træffe beslutninger, der understøtter kontinuitet i anbringelser. Reglerne indgår som tre redskaber blandt flere, som socialrådgiverne kan anvende til at skabe kontinuitet i anbringelser. Rapporten er en evaluering af disse lovregler.

Formålet med rapporten er at afdække, hvor udbredt brugen af lovreglerne er i kommunernes praksis, og at skabe en dybdegående forståelse af, hvordan der arbejdes med lovreglerne i praksis. Rapporten har særligt fokus på, hvordan samarbejdet mellem forældre og forvaltning har indflydelse på implementeringen af lovreglerne og muligheden for at understøtte kontinuitet i anbragte børn og unges liv.

Konklusion/resultater

For det første kan lovreglernes krav til dokumentation opleves uklare i kommunerne. Det gælder særligt for § 62, stk. 5 om forlænget genbehandlingsfrist og § 68a om videreført anbringelse. Der er derfor behov for at fastsætte generelle retningslinjer for at træffe afgørelser efter reglerne, som både forvaltning og børn og unge-udvalg kan tage udgangspunkt i.

For det andet peger analyserne på, at reglerne for samvær mellem anbragte børn og deres forældre kan være i modstrid med særligt § 68a om videreført anbringelse. Det skyldes, at de løbende krav om beslutninger om vilkårene for samvær kan underminere barnets eller den unges oplevelse af kontinuitet og stabilitet. Af hensyn til barnets tarv er der derfor behov for en politisk diskussion af, om reglerne for samvær fortsat skal gælde i deres nuværende form, når der træffes afgørelse om videreført anbringelse uden tidsbegrænsning – eller om der er behov for en revision.
Analyserne peger også på, at der er et behov for at understøtte det sociale arbejde omkring forældrene i sager om anbringelse uden samtykke, der i vid udstrækning er karakteriserede ved et højt konfliktniveau.

Evalueringen peger desuden på, at forløsningen af potentialet for at skabe kontinuitet i anbragte børns liv gennem kontinuitetsreglerne bl.a. afhænger af forvaltningens evne til at håndtere samarbejdet med forældrene. Her kan der være behov for at overveje organiseringen af medarbejdere tilknyttet de enkelte sager, fx ved at tilknytte to socialrådgivere til de sager, hvor kontinuitetsreglerne kan komme i spil – én rådgiver for forældrene og én for barnet.

Anbefalinger

Undersøgelsen peger på, at de nye lovregler gør det endnu vigtigere at have fokus på samarbejdet med forældrene. Det kunne fx ske ved at afsætte god tid til at tale med forældrene og mere systematisk anerkende deres synspunkter i sagen. Undersøgelsen peger også på muligheden for at udpege en neutral støtteperson for forældrene, eller sætte to socialrådgivere på de særligt svære sager.

Metode

Undersøgelsen er baseret på både kvantitative data i form af registerdata fra Danmarks Statistik og på et kvalitativt materiale baseret på interview med ti socialrådgivere og med ni forældre til anbragte børn.

Undersøgelsen er iværksat på opdrag fra Socialstyrelsen.