Kommunernes regnskaber 2015
Udgivelsens forfattere:
- Steffen Kruse Juul Krahn
- Thomas Artmann Kristensen
- Bo Panduro
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Socialområdet Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet
Konklusion
Det samlede regnskabsresultat 2015
Kommunerne kommer i gennemsnit ud af regnskabsåret 2015 med et overskud i det samlede regnskab. Driftsresultatet for gennemsnitskommunen er en smule lavere end i de foregående år, men dette modsvares af, at der er brugt tilsvarende mindre på anlægsarbejder, hvilket sikrer et samlet overskud.
Resultatet dækker imidlertid over væsentlige forskelle mellem de enkelte kommuners resultater. 46 af landets kommuner kom ud af regnskabsåret 2015 med et underskud, hvilket er flere end sidste år, hvor 38 af kommunerne havde underskud.
En gruppe kommuner er særligt udfordrede, da de gennem de seneste tre år har forøget deres nettogæld gennem samlede skattefinansierede underskud. Gruppen af kommuner, der set over en treårig periode har forøget deres nettogæld, er imidlertid en smule mindre i 2015, end tilfældet var i 2014.
Forbrug på det specialiserede socialområd
Det har historisk set været vanskeligt for komemunerne at overholde budgetterne på det specialiserede socialområde. I 2014 var gennemsnitskommunens underskud på området større end i de tre foregående år. Budgetoverskridelsen blev forværret yderligere fra 2014 til 2015, og yderligere har langt størstedelen af kommunerne overskredet budgetterne. Der er dog stadig et stykke vej til tidligere tiders markante budgetoverskridelser. I 2014 var gennemsnitskommunens budgetoverskridelse på 123 kr. pr. indbygger, hvilket er steget til 142 kr. pr. indbygger i 2015. Til sammenligning var budgetoverskridelsen på 448 kr. pr. indbygger i 2010.
Det skal bemærkes, at der i udgiftsanalysen på det specialiserede socialområde fokuseres snævert på afstanden mellem budgettet og de endelige regnskabsudgifter. Analysen omhandler dermed hverken det absolutte udgiftsniveau på socialområdet eller udviklingen heri.
Baggrund
KORA indsamler og behandler løbende nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Disse nøgletal er tilgængelige her.
Metode
På baggrund af nøgletallene for regnskab 2015 har KORA set på de mest interessante overordnede tendenser i kommunernes regnskaber. Nøgletallene er opgjort som uvægtede gennemsnit for alle landets 98 kommuner.
Udgivelsens forfattere
- Steffen Kruse Juul KrahnThomas Artmann KristensenBo Panduro
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA