Kommunernes økonomiske implementering af folkeskolereformen

Konklusion

Selv om landets kommuner har store frihedsgrader, når det gælder den økonomiske implementering af folkeskolereformen, så agerer det store flertal efter hensigterne i reformen.

Undersøgelsen afdækker tre centrale økonomiske håndtag, som kommunerne har fået stillet til rådighed for at frigøre midler til det faglige løft i reformen: Nye arbejdstidsregler og øget undervisningstid for lærere. Inddragelse af pædagoger i den understøttende undervisning. Og reduceret åbningstid og forældrebetaling i SFO.

Flertallet af kommunerne gør brug af disse håndtag, som det er forudsat i reformen. Samtidig viser undersøgelsen en vis variation i kommunernes økonomiske implementering af reformen.

Baggrund

Formålet med undersøgelsen er at give et overblik og synliggøre de overordnede forskelle mellem kommunerne. På den måde kan notatet anvendes som inspiration for kommunernes videre arbejde med folkeskolereformen. Tanken er, at de enkelte kommuner kan bruge resultaterne til at sætte deres egne implementeringsvalg i perspektiv og måske også sætte disse valg til fornyet lokal debat.

I modsætning til de fleste andre reformer skal størstedelen af finansieringen til det faglige løft i folkeskolereformen findes igennem frivillige omstruktureringer og tilpasninger internt i kommunerne. Den samlede økonomi i reformen hviler på centrale forudsætninger om, at kommunerne gør brug af en række økonomiske håndtag, blandt andet lærernes nye arbejdstidsregler. Men de er ikke forpligtede til det.

Det indebærer en teoretisk risiko for, at kommunerne samlet set anvender de økonomiske håndtag i et mindre omfang end forudsat. Sker det, vil det udfordre det økonomiske grundlag for folkeskolereformen, idet reformen reelt vil være underfinansieret. Dermed vil der ikke blive råd til fuldt ud at gennemføre reformens faglige løft af folkeskolen, medmindre der tages midler fra andre serviceområder som eksempelvis ældreområdet eller dagtilbudsområdet.

Metode

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema til de kommunale økonomichefer i landets 98 kommuner. Kommunernes besvarelser blev indsamlet i perioden fra juni til august 2014, og spørgeskemaet blev inden da pilottestet hos tre kommuner. 74 kommuner har besvaret det endelige spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 76.

I forhold til udvalgte spørgsmål har kommunernes svar og kommentarer givet anledning til, at der er foretaget en opfølgende kvalitetssikring gennem opringning til en række kommuner.