Kommunernes beskæftigelsesindsats over for nyankommne flygtninge og familiesammenførte

Integrationsydelsen er blev indført 1. september 2015 og er en særlig ydelse, som gives til nyankommne personer med lovligt ophold i Danmark, Færøerne eller Grønland. Integrationsydelsen gives i stedet for kontant- og uddannelseshjælp, og hensigten med ydelsen er blandt andet at gøre det mere attraktivt for indvandrere at arbejde i og bidrage til det danske samfund. Benchmarkinganalysen trækker på lignende undersøgelser af kommunernes rammevilkår for beskæftigelse, som er blevet udarbejdet med registerdata. Undersøgelsen er bestilt af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Resultater

Der indgår to målgrupper i benchmarkinganalysen. Den første er 18-66-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Den anden gruppe består af 18-66-årige familiesammenførte til andre end flygtninge. For begge målgrupper er det et krav, at personerne ikke har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år i perioden 1. september 2016 til 31. august 2017. Personerne i de to målgrupper er dermed som udgangspunkt omfattet af reglerne om integrationsydelse efter de daværende regler.

Tabellen viser de fem kommuner, der ifølge benchmarkinganalysen har henholdsvis de bedste og de dårligste beskæftigelsesgrader for de to målgrupper.

Metode

Benchmarkinganalysen består af to dele. I den første del anvender forskerne en statistisk model til at kortlægge kommunernes rammevilkår for at implementere beskæftigelsespolitikken på flygtningeområdet. Den statistiske model er en lineær regressionsmodel, som med 1.230 forklarende variable har mål for befolkningens demografiske, sociale og økonomiske sammensætning i kommunerne. Herefter kortlægger forskerne, hvor effektive kommunerne har været til at få gruppen af potentielle integrationsydelsesmodtagere i beskæftigelse givet deres rammevilkår. Kommunernes effektivitet beregnes ved at se på forskellen mellem den forventede og den observerede beskæftigelsesgrad.