Kommunernes administrative ressourceforbrug

I 2. del af vores undersøgelse af kommunernes administrationsudgifter har vi afdækket udviklingen over tid for at se, om det er lykkedes at høste stordriftsfordele efter kommunalreformen. Og det tyder det på: I hele perioden ligger den gennemsnitlige fortsætterkommune med et højere administrativt ressourceforbrug end den gennemsnitlige sammenlægningskommune, men forskellen mellem de to grupper øges efter kommunalreformen.

Undersøgelsen viser, at der er store forskelle mellem kommunerne:

• Udviklingen i de enkelte kommuners administrative ressourceforbrug i perioden 2006 til 2010 spænder fra et fald på 972 kr. pr. indbygger til en stigning på 1.465 kr. pr. indbygger, når man ser bort fra de helt små ø-kommuner.
• Mens hver femte kommune havde en stigning i administrationsudgifterne på mere end 600 kr. pr. indbygger fra 2006 til 2010, så sænkede en anden femtedel udgifterne i samme periode.

På landsplan viser vores tal blandt andet, at antallet af administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere steg fra 11,6 til 12,3 i perioden 2006-2010. Omregnet til lønkroner giver det en stigning fra 5.306 til 5.611 kr. pr. indbygger i faste 2010-priser.
Ser vi på, hvor stor en andel det administrative personale udgør af kommunernes samlede medarbejderskare, er der her sket en stigning fra 15 % i 2006 til 15,5 % i 2010.

Vi har korrigeret for de opgave- og personaleflytninger mellem amter og kommuner, som fulgte med kommunalreformen, men derudover er der ikke taget højde for opgaveændringer over årene, som fx kommunernes overtagelse af den statslige del af jobcentrene medio 2009. Stigningen i administrationens omfang skal derfor blandt andet ses i lyset af, at kommunerne har fået nye administrative opgaver.

Som første del af vores administrationsundersøgelse fra februar 2011 viste, så har det stor betydning for resultatet, om man vælger regnskabsmetoden eller personalemetoden i analyser af det administrative ressourceforbrug. Det skyldes blandet andet, at regnskabstallene ikke indfanger den decentrale administration, fx tæller udgifterne til ledere og kontorpersonale på skoler og plejehjem ikke med. Analysen fra februar viste, at:

• Regnskabstallene på landsplan overser udgifterne til knap halvdelen af de administrative medarbejdere.
• For den enkelte kommune har det også stor betydning, da det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange af de administrative medarbejdere, der tælles med i regnskabstallene - fra 40 % i nogle kommuner til 68 % i andre.

Personalemetoden, som vi har valgt at anvende, er ikke påvirket af, hvor de administrative medarbejdere er placeret eller registreret. Det vil sige, at tallene ikke er påvirket af, om decentraliseringsgrad eller konteringspraksis er forskellig mellem kommunerne eller ændrer sig over tid. Personalemetoden inddrager i øvrigt ikke andre administrative udgifter end løn, som fx it-udgifter.

Denne analyse bygger på resultater for gennemsnit af hele år, og 2010 er det seneste hele år, som er med ved tidspunktet for offentliggørelse, november 2011.

Bemærk: 2006-tallene for Esbjerg Kommune er fejlbehæftede, hvilket ikke fremgik af den oprindelige udgave af vores rapport. Vi skiftede rapporten ud den 16. november 2011, da Esbjerg Kommune havde gjort os bekendt med fejlen, som er blevet bekræftet hos FLD.