Kommunekompasset

Evalueringen af Kommunekompasset er foregået over tre etaper:  

1. Afdækning af erfaringerne fra Norge og Sverige,   
2. Pilotprojekt med kompasmålinger i fem danske kommuner,
3. Samlet vurdering af værktøjets muligheder i Danmark.

Afdækningen af erfaringerne fra Norge og Sverige viser, at kommuner, der gentagne gange har brugt Kommunekompasset, og som har arbejdet målrettet med det, mener, de har haft stor glæde af metoden, og at målingerne har ansporet til udvikling og læring. Rapporten om de skandinaviske erfaringer rummer desuden kommunernes anbefalinger til, hvordan en kommune med fordel kan håndtere arbejdet før og efter en måling.  

Pilotmålingerne i Odder, Sorø, Silkeborg, Stevns og Ringkøbing-Skjern kommuner viser, at de er temmelig ens – i hvert fald med hensyn til samlet resultat. Der er forskelle, når man dykker ned i målingerne, men de områder, hvor der generelt er størst udviklingspotentiale, er indenfor:  

• Fornyelses- og innovationspolitik,  
• Ledelsesinformation og rapporteringssystemerm  
• Personalepolitik.

Sidste etape af Kommunekompas-projektet er en evaluering af værktøjets muligheder som benchmarkingredskab i Danmark. Konklusionen er, at Kommunekompasset er et godt og hurtigt værktøj, som passer fint til danske kommuner. Metoden kan udvikles – fx ved at effektivisere spredningen af de gode erfaringer kommunerne imellem, og det vil vi arbejde videre med i samarbejde med KL, som også vil udbyde redskabet til de danske kommuner.  

Principperne bag Kommunekompasset er blevet brugt i flere end 12 forskellige lande siden 1997 og er særlig udbredt i Norge og Sverige.