Kommunal frisættelse
Udgivelsens forfattere:
- Ulf Hjelmar
- Nanna Høygaard Lindeberg
- Søren Kjær Foged
- Julie Schou Nicolajsen
- Elias Kragh Marcussen
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Dagtilbud, skole og uddannelse
- Ældre Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Dagtilbud, skole og uddannelse, Ældre
I 2021 indgik regeringen velfærdsaftaler i syv kommuner, der blev sat fri fra regler og dokumentationskrav.
VIVE har undersøgt virkninger for borgere, medarbejdere og ledere. Evalueringen viser, at der med den kommunale frisættelse har udviklet sig en mere tillidsbaseret form for styring og ledelse i kommunerne. Lokale politikere og forvaltning har løsnet på den centrale styring ud fra regler og mål, og der har været øget dialog med skolerne, dagtilbuddene, plejehjemmene og med hjemmeplejen.
Blandt medarbejderne har der været en mindre stigning i oplevelsen af faglig frihed, og det har bidraget til øget arbejdsglæde og motivation i arbejdet. Ledere fremhæver, at velfærdsaftalerne giver mulighed for at nytænke lokale tilbud og indsatser. I forhold til borgerne kan der ikke aflæses markante virkninger, når der ses på den samlede gruppe af ældre/elever/børn på de tre velfærdsområder i de undersøgte kommuner. Medarbejderne på særlig folkeskole- og ældreområdet oplever dog positive virkninger for specifikke grupper af elever og ældre.
Om velfærdsaftalerne
Syv kommuner har som forsøg i tre år været frisat fra nationale og kommunale regler og dokumentationskrav på forskellige velfærdsområder – to kommuner på dagtilbudsområdet, to på folkeskoleområdet og tre på ældreområdet. Forsøget blev gennemført fra 2021 til 2024. Formålet var at løfte kvaliteten af velfærden for borgerne og at skabe bedre rammer for medarbejdere og lokale ledere.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd