Klasseledelse kan skabe godt læringsmiljø

Uro i klasseværelset kan forstyrre undervisningen og resulterer i dårlig trivsel hos både elever og lærere. I sidste ende kan det påvirke elevernes indlæring og føre til sociale problemer.  Men klasseledelse i form af den pædagogiske praksis ”Classroom management” kan skabe bedre resultater end lærerens sædvanlige ledelse. Det slår en ny forskningsoversigt fra SFI Campbell nu fast.

Fokus på det positive

Classroom management, der er et amerikansk begreb, handler om at skabe rammer, der udtrykker forventninger til adfærd i klasseværelset. Blandt andet gennem tydelige og præcise regler for, hvad der bliver forventet af eleverne. 

Positiv anerkendelse er grundlæggende, så reglerne skal være formuleret positivt. Derfor skal læreren i højere grad anerkende de elever, der opfører sig hensigtsmæssigt ved at opmuntre og rose, i stedet for at skælde ud på de elever, der larmer eller skaber problemer. 

Effekten af klasseledelse

I forskningsoversigten har forfatterne analyseret 12 effektstudier af Classroom management.  I alle blev der trukket lod, om der i klasserne blev brugt denne form for ledelse eller standardundervisning – forstået som at klasselæreren sandsynligvis altid vil udføre en form for klasseledelse.  Og resultatet er altså, at Classroom management virker bedre end standardundervisning.

Skolen er forberedelse til demokrati

I Danmark lægger de fleste skoler vægt på, at eleverne skal lære selv at løse konflikter i stedet for en adfærdsmodificerende pædagogik, som Classroom management bygger på, forklarer Jimmy Harder, lektor ved professionshøjskolen Metropol i København.  

”Det kan være nødvendigt i en periode i en klasse at bruge dens slags pædagogik. Men ikke i 10 år, så lever man ikke op til folkeskolens formålsparagraf om forberedelse til demokrati,” siger han og tilføjer, at der i læreruddannelse arbejdes med, at man skal finde sin egen ledelsesstil samtidig med, at den er afpasset de elever, man har med at gøre.

Vi kan lære af Finland

”Når det er sagt, er vi alle meget interesserede i Finland, fordi det deroppe ser ud til at fungere godt. Skolekoden i Finland er mere tydelig, det er mere enkelt for eleverne at afkode, hvad der forventes af dem, når de træder ind i klasserummet. Vi kan i Danmark arbejde mere målrettet med at gøre det tydeligt, at skolen er et lærested,” mener Jimmy Harder.

Derfor synes han også, at forskningsresultaterne giver håb for, at det er muligt at opnå gode resultater ved at arbejde med klasseledelse – både til gavn for eleverne og læreren selv.