Jurisdiction size and local government effectiveness: Assessing the effects of municipal amalgamations on performance

De seneste årtier er den vestlige verden blevet ramt af en bølge af kommunesammenlægninger. Sammenlægningerne er ofte motiveret af ønsket om økonomiske stordriftsfordele og forbedret servicekvalitet. Også den danske kommunalreform i 2007 var båret af forventninger om økonomiske og faglige stordriftsfordele.

Tidligere forskning viser, at de sammenlagte kommuner efter kommunalreformen har opnået administrative stordriftsfordele samt stordriftsfordele på vejområdet. Analyserne viser imidlertid også, at stordriftsfordele ikke har fået de samlede omkostninger til at falde. Samtidig er der ikke opnået økonomiske stordriftsfordele på store klassiske kommunale velfærdsområder som dagtilbud, folkeskole og ældreomsorg. En mulig forklaring på, at de sammenlagte kommuner ikke har realiseret udgiftsmæssige stordriftsfordele, er, at eventuelle stordriftsfordele i stedet kan være blevet omsat i en højere servicekvalitet.

Denne artikel undersøger, om der har været effektivitetsmæssige stordriftsfordele ved kommunalreformen i 2007. Mere specifikt undersøger vi, om kommunesammenlægningerne i 2007 har ført til bedre faglige resultater hos eleverne i den danske folkeskole.

Konklusioner

Kommunesammenlægningerne i 2007 har hverken ført til udgiftsmæssige eller effektivitetsmæssige stordriftsfordele i form af forbedrede faglige resultater i folkeskolen. Når vi sammenligner tiden før og efter kommunalreformen, så har udviklingen i de faglige resultater i de sammenlagte kommuner ikke adskilt sig fra den tilsvarende udvikling i de ikke-sammenlagte kommuner. Det gælder, uanset om vi ser på elevernes karakterer ved afgangseksamen eller på, hvor stor en andel af eleverne der siden 2007 er gået i gang med og har gennemført en ungdomsuddannelse. Resultaterne er de samme, uanset om vi korrigerer for elevernes sociale og familiære baggrund eller ej.