Insights on Social Investment

Sociale investeringer har efterhånden været i gang i nogle år i de nordiske lande, men der er ret forskellige erfaringer og tilgange til området. Derfor er det interessant at få en tværgående afdækning af praksis og erfaringer med fokus på organisering og opgørelse af resultater i denne rapport.

Fokus på rammebetingelser og tværfagligt samarbejde

Rapporten gennemgår de nationale rammebetingelser for sociale investeringer i Danmark, Finland, Norge og Sverige (da vi ikke har identificeret sociale investeringer i andre områder af Norden). Gennemgangen viser, at rammebetingelserne varierer meget, for eksempel findes der beregningsmodeller i Danmark og Norge, men ikke i Sverige og Finland. Sammenholdes rammebetingelserne med udviklingen i sociale investeringer i de enkelte lande, tyder det på, at en stærk national bevågenhed fra centraladministrationen eller nationale organisationer kan være drivende for igangsætning af flere sociale investeringsprojekter.

Derudover synes tværfagligt samarbejde på tværs af eksempelvis kommunale forvaltninger at være et godt udgangspunkt for sociale investeringer, da dette allerede inden projektstart kan imødegå eventuelle koordineringsvanskeligheder. Endelig kan etableringen af udbetalingsfonde være med til at sikre, at de områder, der får gavn af succesfulde indsatser, også er dem, der kommer til at medvirke til betalingen.

Social impact bonds (investeringskontrakter med udbetaling efter opnåede resultater, også kendt som SIBs) har også været afprøvet i flere nordiske lande. Der findes fonde og nationale investeringspuljer i flere lande, der er interesseret i at investere i sociale projekter. Analysen viser, at SIB-projekter typisk prioriterer kvalitet i effektmåling, men samtidig er der ofte udfordringer med rekruttering i disse projekter, da de indgåede aftaler mellem udfører og investor som regel er baseret på et bestemt minimum antal af deltagere, ligesom disse deltagere også skal være inden for en prædefineret målgruppe.  

I modsætning hertil har rent lokalt organiserede projekter i mindre grad fokus på rekruttering, da de har større fleksibilitet til at tilpasse projektdesignet lokalt, så man for eksempel kan udvide rekrutteringsgrundlaget til en indsats ved at ændre lidt på målgruppebeskrivelsen. Dog viser det sig også, at de lokale projekter ofte har mindre fokus på effektmåling, da der ikke altid er samme stringente krav til at følge op på de (afledte) effekter, som indsatsen medfører.

Anbefalinger

Alt afhængig af, hvad lokale myndigheder ønsker, kan det være enten rent lokalt organiseret social investering eller en social impact bond-metode, der kan være den relevante. Det vil afhænge af, hvor meget fokus der er på at tiltrække eksterne investeringer, og på hvordan projektet skal evalueres, som det fremgår af resultaterne ovenfor.

Metode

Vi har brugt flere dataindsamlingsmetoder: i) skrivebordsforskning, først og fremmest webtrawling af relevante websider, men også akademisk litteratur om emnet, og ii) møder med eksperter og interessenter fra de nordiske lande, hvoraf en del har deltaget i en følgegruppe på projektet. Vi har gjort en indsats for at kompensere for vores manglende evne til at læse materiale på finsk og islandsk ved at føre samtaler med repræsentanter fra disse lande.

Metodisk har vi afgrænset os til at se på sociale investeringer, der er rettet mod specifikke grupper af socialt udsatte borgere, og som har et rationale bestående af afledte økonomiske konsekvenser på de offentlige udgifter på området. Det kan for eksempel være en hjemløseindsats, der kan påvirke udgifterne til herberg og indkomstoverførsler. Dermed har vi valgt, at rapporten ikke omfatter direkte investeringer i socialøkonomiske virksomheder, da der kan være stor forskel på, hvor stor en andel af arbejdet i sådanne virksomheder der har et socialfagligt indhold.