Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel

Baggrund

Cirka 33.000 danske skoleelever er højt begavede eller har særlige forudsætninger. Det svarer til én i i hver klasse i folkeskolen. Men det er ikke sikkert, at læreren opdager eleven.  Lærerne oplever måske i stedet, at de højt begavede og de velbegavede elever er besværlige og forstyrrer undervisningen, fordi de keder sig. De højt begavede elever har således behov for langt større faglige udfordringer, end de andre elever i deres klasse.

Der er imidlertid ingen samlet national indsats for de højt begavede elever, og der findes ret begrænset viden om, hvilke tiltag, der eksisterer, og hvilken effekt, de har.

Det er baggrunden for, at Egmont Fonden har bestilt og finansieret denne litteraturgennemgang, hvor KORA gennemgår al relevant dansk og international forskning på området.

Konklusion

KORAs undersøgelse af mulige indsatser viser, at indsatserne over for højt begavede elever kan deles op i følgende typer af indsatser: 

• Individuelle indsatser i den almindelige klasse: Eleven går i en normal klasse, men modtager målrettet undervisning på et højere niveau end resten af klassens elever.
• Deltidsindsatser: Eleven tages ud af sin normale klasse og modtager særundervisning i nogle timer eller dage om ugen. Resten af elevens undervisning foregår sammen med kammeraterne i den almindelige klasse.
• Sommerskoler: Tilbuddet til den højt begavede elev foregår i en kortere periode – typisk nogle uger om sommeren, hvor de højt begavede børn samles og undervises sammen i fx naturvidenskab.
• Specialklasser: Højt begavede elever samles i klasser for højt begavede elever på den almindelige folkeskole.
• Specialskoler: Skoler udelukkende for højt begavede børn.
• Kompetenceudvikling af lærere og forældre: Lærere får styrket deres faglige kompetencer inden for fx matematik og naturvidenskab med henblik på at give de højt begavede elever særlig undervisning. Forældre får udviklet kompetencer til fx at håndtere højt begavede børn med adfærdsvanskeligheder.

KORAs gennemgang af litteraturen viser, at deltidsindsatser synes at virke bedst. De højt begavede elever går i en normal klasse, men tages ud af undervisningen bare nogle timer eller dage om ugen og får særlig undervisning sammen med andre højt begavede elever på skolen eller i kommunen. Det kan også ske på en sommerskole sammen med andre højtbegavede elever i nogle uger i sommerferien. På den måde bliver eleverne udfordret og styrket rent fagligt. De bliver derfor gladere for at gå i skole, og forældrene oplever, at deres barn ikke længere udviser problemer i den almindelige undervisning.

Anbefalinger

Rapporten rummer en række anbefalinger. Blandt andet følgende:

• De højt begavede elever  har gavn af at gå i en normal klasse, hvor de tages ud af undervisningen bare nogle timer eller dage om ugen og får særlig undervisning sammen med andre højt begavede elever på skolen eller i kommunen.
• Der bør arbejdes på en undervisningsdifferentiering i den normale klasse, som tilgodeser elever med vidt forskellige forudsætninger og behov, herunder også de højt begavede elevers behov.
• Der er behov for en samlet, national strategi på området samt mere forskningsbaseret viden om, hvad der virker og ikke virker over for de højt begavede elever i den danske folkeskole. 

Metode

KORA’s analyse er baseret på en gennemgang af i alt 845 danske og internationale studier. Heraf vurderedes 30 studier at være relevante, og kun 11 studier havde den nødvendige forskningsmæssige kvalitet. Desuden er der blevet gennemført en række interview med elever, forskere, skolefolk og kommuner samt særlige interessenter på området.