Hver femte elev vil tage en erhvervsuddannelse
Udgivelsens forfattere:
Det seneste årti har omkring hver femte ønsket at begynde på en erhvervsuddannelse, mens tre ud af fire elever ønsker at starte på en gymnasial uddannelse. Sådan er det også i år.
Erhvervsuddannelserne er mest populære i Nordjylland og mindst populære i Region Hovedstaden.
I marts bliver elever i 9. og 10. klasse bedt om at udfylde deres ønsker til uddannelse for det kommende skoleår. Det sker i den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU). I 2024 søger 20 procent af de elever, der forlader grundskolen, mod en erhvervsuddannelse, mens 73 procent af afgangseleverne ønsker at starte på gymnasial uddannelse efter sommerferien,
Samme mønster i 2024 som i mange år
Grundskoleelevernes ønsker til ungdomsuddannelser har fulgt et meget ensartet mønster i de sidste 12-14 år (jf. figur 1). Fra 2015 til 2019 sås en svag tendens til, at en lidt større andel søgte erhvervsuddannelser. Siden 2019 har mønstret dog ikke ændret sig, idet 72-73 procent af årets afgangselever søger en gymnasial uddannelse, og omkring 20 procent søger en erhvervsuddannelse.
Nøgletallene fokuserer på andelen af afgangselever, der har søgt henholdsvis en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Procentandelene dækker over, at der fra 2019 til 2024 er sket et fald i det samlede antal tilmeldinger til ungdomsuddannelserne. For de gymnasiale uddannelser er det samlede antal tilmeldinger faldet fra 47.730 til 46.870, mens antallet af tilmeldinger til erhvervsuddannelser tilsvarende er faldet fra 13.310 til 12.785.
Erhvervsuddannelserne er mest populære i Nordjylland
Erhvervsuddannelserne er mere populære i kommunerne i Region Nordjylland end i resten af landet, mens de er mindst populære i kommunerne i Region Hovedstaden (jf. figur 2). Forskellene på tværs af landet kan fx hænge sammen med forskelle i elevernes sociale og familiære baggrund, ligesom den undervisning og vejledning, eleverne har fået i grundskoleforløbet, kan tænkes at spille ind. Eksempelvis kan forældrenes uddannelse, erhverv og arbejdsmarkedstilknytning have betydning for ungdomsuddannelsesvalget.
Tæt sammenhæng mellem erhvervsuddannelsesandelen i 2019 og 2024
Kommuner, hvor en relativ stor andel af afgangseleverne i 2019 søgte en erhvervsuddannelse, har typisk også en relativ høj erhvervsuddannelsesandel i 2024 (jf. figur 3).
Op imod figur 3’s øverste venstre hjørne finder vi dog enkelte kommuner som Halsnæs, Lemvig, Norddjurs og Bornholm, hvor erhvervsuddannelsesandelen er steget med 5-10 procentpoint fra 2019-2024. Omvendt finder vi ned mod figurens nederste højre hjørne kommuner som Dragør, Vejen, Morsø og Stevns, hvor erhvervsuddannelsesandelen i samme periode er faldet med 5-7 procentpoint.
Erhvervsuddannelsesandelen i de enkelte kommuner i 2024 fremgår af landkortet i figur 4 sidst i dette notat.
Data og metode
Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om 9. og 10. klasse-elevers tilmelding til ungdomsuddannelserne fra Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk).
Find flere tal fra din kommune, eller se demoversionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk.
Se for eksempel tabeller om grundskoleelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne:
- Tabel 21 Tilmelding til ungdomsuddannelserne marts 2024
- Graf 6.32 Andel elever med bopæl i kommunen, som søger en erhvervsuddannelse 2018-2024
- Graf 6.33 Andel elever med bopæl i kommunen, som søger en gymnasial uddannelse 2018-2024.
ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.
Kontakt: Kurt Houlberg, professor i VIVE, tlf. 31 57 66 84, kuho@vive.dk eller Jørgen Mølgaard Lauridsen, analytiker i VIVE, jola@vive.dk
I VIVEs kommunetal dykker vi med jævne mellemrum ned i udvalgte ECO Nøgletal. Du kan tilmelde dig VIVEs nyhedsbrev på vive.dk og modtage kommende udgaver af VIVEs kommunetal.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd