Hvem er de sårbare diabetespatienter?
Udgivelsens forfattere:
- Emmy Hjort-Enemark Topholm
- Helle Max Martin
- Bjerne Bruun Jensen
- Peter Bindslev Iversen
- Socialområdet
- Sundhed Socialområdet, Sundhed
Der er stor social ulighed i, hvem der får diabetes, og hvilke konsekvenser diagnosen får. Dette gælder især type 2-diabetes. Sårbare personer får diabetes tidligere i livet, de får flere komplikationer, og de dør tidligere.
Denne artikel peger på, hvilke muligheder fagprofessionelle, der arbejder med sårbare diabetespatienter, har for at handle på denne viden.
Artiklen beskriver seks grupper, der er særligt sårbare i forhold til diabetes, og identificerer de baggrundsfaktorer som går på tværs grupperne. Artiklen identificerer også to faktorer: sundhedskompetence og socialt netværk, der kan afbøde eller forstærke sårbarhed. Artiklen præsenterer ligeledes en model, som illustrerer dette komplekse samspil af faktorer, der bidrager til sårbarhed i forhold til diabetes.
Artiklen har to hovedbudskaber:
- Sårbarhed i relation til diabetes opstår i et komplekst samspil mellem sameksisterende risikofaktorer og baggrundsfaktorer, som virker gensidigt forstærkende.
- Sundhedskompetence og socialt netværk kan afbøde eller forstærke sårbarhed. Disse to faktorer er derfor vigtige at inddrage i konsultationen.
Metode
Artiklen er baseret på en litteraturgennemgang.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Månedsskrift for almen praksis