Housing First i Odense

Odense Kommune har siden 2010 anvendt Housing First-tilgangen på hjemløshedsområdet. I Odense er indsatsen baseret på et samarbejde mellem kommunen og byens almene boligorganisationer om at skaffe boliger til indsatsen. Kommunen står samtidig for at give borgerne social støtte, når de er kommet i bolig. Denne undersøgelse ser på, hvad Housing First-indsatsen har betydet for indsatsens borgere og for Odense Kommune. Undersøgelsen er finansieret af Realdania.

Størstedelen har fortsat bolig efter tre år

Omkring 500 borgere i Odense Kommune fik en bolig gennem indsatsen i perioden 2010-2018. Cirka 80 procent af dem er stadig i bolig efter tre år, efter de fik tildelt en bolig. De bor enten stadig i den anviste bolig eller er flyttet videre til en ny. Mange af indsatsens borgere står dog stadig uden for arbejdsmarkedet, og mange har også stadig behandlingskrævende psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. Til trods for fortsat udsathed er det med indsatsen dermed lykkedes at hjælpe langt hovedparten af borgerne i bolig.

Udgifter til støtte falder efter boligplacering

Undersøgelsen viser også, at kommunens udgifter til indsatser og ydelser til borgerne stiger i årene op til boligplaceringen. Udgifterne falder dog igen efter boligplaceringen, også når man tager højde for de udgifter til social støtte, der følger med Housing First-indsatsen. 

Anbefalinger for implementering af Housing First

Erfaringerne fra Odense Kommune kan være til inspiration for andre kommuner, der endnu ikke anvender Housing First-tilgangen, eller som kun anvender den i begrænset omfang. Følgende elementer er centrale for en implementering af indsatsen:

• Samarbejdsaftale mellem kommunen og de almene boligorganisationer om at skaffe boliger til udsatte borgere i hjemløshed.
• En systematisk og målrettet procedure for at finde de konkrete boliger, der anvises til borgerne
• Individuel social støtte til indsatsens borgere
• Kontakt mellem kommunen og boligorganisationerne om de løbende støttebehov
• Ændret tilgang til boliganvisning fra krav om forudgående boevne til forståelse af, at boevne kan opøves, mens borgeren bor i boligen
• God intern organisering af indsatsen i kommunen
• Samarbejde mellem kommunen og civilsamfundets organisationer og tilbud om kontaktskabelse og løbende opfølgning i forhold til borgere i hjemløshed.

Metode

Undersøgelsen er baseret på kvantitative data fra Odense Kommune og registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Desuden er anvendt informationer fra en kvalitativ dataindsamling blandt nøglemedarbejdere i Odense Kommune og øvrige nøgleaktører, der blev gennemført i 2019, suppleret med opfølgende samtaler med udvalgte nøglemedarbejdere i 2020.