Høreproblemer og arbejdslivet
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Socialområdet Arbejdsmarked, Socialområdet
Nedsat hørelse kan have stor betydning for personers muligheder for at kunne kommunikere med andre mennesker i det daglige liv. Høreproblemer kan derfor også have store konsekvenser for personers muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet og i det sociale liv på arbejdspladsen.
Formålet med denne undersøgelse har været at belyse, hvor mange i den arbejdsdygtige alder der har høreproblemer, og hvordan denne gruppe klarer sig på arbejdsmarkedet og i det sociale liv på arbejdspladsen sammenlignet med personer uden høreproblemer.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Høreforeningen.
Resultater
Omkring hver femte mellem 18-64 år har problemer med hørelsen
18 procent af befolkningen mellem 18 og 64 år angiver i undersøgelsen, at de har ’lidt vanskelighed’ med deres hørelse. Det svarer til cirka 632.000 personer.
2,2 procent har en ’del vanskelighed’ med deres hørelse, hvilket svarer til cirka 78.000 personer i befolkningen.
0,1 procent angiver, at de ’slet ikke’ kan høre. Det svarer til cirka 4.350 personer.
Høreproblemer har betydning for arbejdslivet
For personer i alderen 18 til 64 år finder vi, at særligt gruppen med en del vanskelighed med at høre i mindre grad er i beskæftigelse sammenlignet med gruppen uden høreproblemer. For gruppen med en del vanskelighed med at høre finder vi desuden, at de personer i denne gruppe, som er i beskæftigelse, i gennemsnit arbejder omkring 2,5 færre timer om ugen end personer uden høreproblemer. Derudover finder vi, at den selvvurderede arbejdsevne for de to grupper med høreproblemer er lavere end for gruppen uden høreproblemer.
Høreproblemer påvirker også deltagelsen i det sociale liv på arbejdet
I undersøgelsen ser vi også på betydningen af hørenedsættelse i forhold til at deltage i det sociale liv på arbejdspladsen for personer i alderen 40 til 64 år. Vi finder, at andelen, som kun kan følge med i meget lidt eller ingenting, når der bliver talt sammen i grupper på arbejdet, er en del højere for gruppen, der har en del vanskelighed med at høre sammenlignet med gruppen uden høreproblemer. Vi finder også, at andelen, som angiver, at de kan deltage på lige fod med kollegerne i det uformelle samvær på arbejdspladsen, er lavere for især gruppen med en del vanskelighed med at høre sammenlignet med gruppen uden høreproblemer.
Metode
Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemadata indsamlet i efteråret 2020 fra den tredje bølge af SHILD (Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark). SHILD er en landsdækkende undersøgelse om levevilkår og handicap for den danske befolkning i alderen 16 til 64 år med i alt 17.935 besvarelser ud af 38.000 udtrukne personer. Resultaterne i undersøgelsen er baseret på beskrivende analyser af sammenhænge.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
HøreforeningenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd