Hjemmehjælp og omsorgsrelateret livskvalitet

Andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp – især andelen, der modtager praktisk hjælp – er faldet i løbet af de seneste år. Samtidig med, at andelen er blevet mindre, er det også blevet en svagere gruppe af borgere, der modtagere hjemmehjælp.

VIVE har undersøgt livskvaliteten blandt ældre modtagere af hjemmehjælp i 2012 og 2017 i lyset af de ændringer af hjemmehjælpen, som er sket i samme periode. Undersøgelsen er gennemført for Ældre Sagen.

Formålet har blandt andet været at undersøge, om der over tid er sket ændringer i hjemmehjælpsmodtagernes omsorgsrelaterede livskvalitet. Livskvaliteten er opgjort inden for otte domæner, hvor omsorgsindsatsen fra hjemmehjælpen tænkes at kunne gøre en (større eller mindre) forskel. Det drejer sig om:

• kontrol over dagliglivet
• personlig pleje og velbefindende
• mad og drikke
• boligen
• tryghed
• aktiviteter
• social kontakt
• værdighed.

Undersøgelsen bygger på data fra spørgeskemaer, som er gennemført i Ældredatabasen i 2012 og 2017 blandt borgere i alderen 67-92 år.

Resultater

Andelen af ældre borgere, der modtager hjemmehjælp, er generelt faldet fra 2012 til 2017. Konkret falder sandsynligheden for at modtage hjemmehjælp fra cirka 12 procent i 2012 til cirka 8 procent i 2017 for sammenlignelige ældre mellem 67-92-år. Faldet skyldes alene, at andelen af ældre, der modtager hjælp til rengøring, er faldet. Årsagen er sandsynligvis, at kommunerne har ændret deres visitations- og tildelingspraksis, så den primært tilgodeser ældres behov for personlig pleje.

I takt med, at andelen af hjemmehjælpsmodtagere er blevet mindre, er det også blevet en svagere gruppe, der modtager hjemmehjælp: de er i gennemsnit ældre, vurderer deres helbred dårligere, flere bor alene, og en større andel har en demenssygdom i 2017 end i 2012. Det betyder ikke, at ældre generelt er blevet svagere. Men når andelen af hjemmehjælpsmodtagere, bliver mindre, vil de svage ældre udgøre en større del af gruppen.

VIVEs undersøgelse viser samtidig, at de allerfleste modtagere af hjemmehjælp i 2017 har en høj livskvalitet og oplever enten en ’ideel tilstand’ eller ’ingen uopfyldte behov’ på samtlige otte domæner. Det gælder cirka 95 procent inden for domænerne ’mad og drikke’ og ’personlig pleje og velbefindende’, som ligger i top, mens andelen er mindst – cirka 80 procent – inden for domænerne ’social kontakt’ og ’aktiviteter’.

Analysen viser imidlertid også et signifikant fald på seks af de otte livskvalitetsdomæner fra 2012 til 2017 – også når vi tager højde for forskelle mellem hjemmehjælpsmodtagere i de to år. De seks domæner, hvor livskvaliteten falder, er ’kontrol over dagliglivet’, ’personlig pleje og velbefindende’, ’mad og drikke’, ’boligen’, ’tryghed’ og ’social kontakt’. Faldet er størst for domænet ’tryghed’. Vi ser også et signifikant fald, når vi opgør et samlet tal for livskvalitet på tværs af alle otte domæner.

Vi kan i analyserne ikke give svar på, hvad faldet i livskvalitet skyldes. Faktorer hos borgerne, som vi ikke har data for, eksempelvis en højere grad af demens, ændringer i forventninger til hjemmehjælpen eller i forståelsen af de otte domæner fra 2012 til 2017, kan have betydning. Faldet i livskvalitet kan dog også skyldes, at for eksempel hyppigheden eller indholdet af hjemmehjælpen har ændret sig.

Anbefalinger

Analysen viser, at det fortsat er vigtigt at følge dækningen af de behov, gruppen af hjemmehjælpsmodtagere har – både samlet set og med øje for de mest udsatte ældre.

Overordnet oplever få hjemmehjælpsmodtagere, at de har uopfyldte behov inden for domæner, som typisk ses som en del af hjemmehjælpens kerneopgaver, såsom ’mad og drikke’ og ’personlig pleje og velbefindende’. Andelene er imidlertid væsentligt større på områder, som relaterer sig til mere komplicerede behovsfunktioner, for eksempel at føle sig tryg, at indgå i sociale relationer og at kunne deltage i stimulerende og interessante aktiviteter.

Disse opgaver kan være svære for hjemmehjælpen direkte at påvirke, men de er helt afgørende for den samlede livskvalitet. Det er derfor vigtigt vedvarende at følge også disse mindre konkrete domæner af omsorgsrelateret livskvalitet.

Metode

Analyserne bygger på spørgeskemadata fra Ældredatabasen, som er indhentet i 2012 og 2017 blandt et repræsentativt udsnit af borgere i alderen 67-92 år. Data baserer sig på subjektive og selvrapporterede svar fra interviewpersonerne. Derudover suppleres med registerdata om blandt andet indkomst og uddannelse fra Danmarks Statistik. Analysen af livskvalitet anvender ASCOT-metoden, der bygger på den ældres egen vurdering af, hvorvidt hans eller hendes behov er mødt inden for hvert domæne. Metoden har tidligere været anvendt til analyser for Hjemmehjælpskommissionen og Ældrekommissionen.

I analyserne kontrolleres for eventuelle ændringer over tid i de ældres funktionsevne og helbred og for ændringer i andre væsentlige baggrundsvariable – for eksempel om man bor alene, har børn og ægtefælle. Vi kontrollerer ligeledes for, om de ældre i højere grad modtager hjælp fra andre såsom voksne børn.