Hjemløshed kommer sjældent alene

Stadig flere må sove på gaden, på sofaen hos venner eller på et herberg. Det viser den femte i rækken af kortlægninger af hjemløshed i Danmark, som SFI netop har udgivet. Kortlægningen viser, at det samlede antal af hjemløse er støt stigende. Der er siden 2009 og til i dag sket en stigning på 23 pct.

Ask Svejstrup, der er sekretariatsleder i interesseorganisationen SAND – De hjemløses landsorganisation mener, der skal nye tiltag til for at vende udviklingen: ”Vi må konkludere, at hjemløsestrategien fra 2007 ikke har været tilstrækkelig til at bremse stigningen i antallet af hjemløse. Der skal nye løsninger til, hvis udviklingen skal vendes.”

Flere psykisk syge på gaden

Men løsningerne er ikke enkle, for hjemløshed handler ikke kun om, at man ikke har råd til at betale huslejen. En stor del af de hjemløse har helbredsmæssige problemer i form af fysisk sygdom, psykisk sygdom eller misbrugsproblemer.

Fx kan en psykisk lidelse for nogen betyde, at det kan være næsten umuligt at opholde sig i sit hjem, fordi man ikke er i stand til at købe ind, gå ud med skraldet eller betale elregningen. ”For disse mennesker handler det jo ikke om at få et hjem, men derimod den rette støtte til at kunne finde ud af at være i eget hjem,” forklarer Ask Svejstrup.

Der er en stor del med en psykisk lidelse blandt de hjemløse, der sover på gaden. ”De havner her, fordi psykiatrien har vanskeligt ved at løse opgaven, som det er i dag. Desværre er det jo også ofte sådan, at de borgere, der har allermest brug for hjælp, ikke selv kan finde ud af at henvende sig, og så ender de på gaden.” Andelen af hjemløse, der også lider af en psykisk lidelse, er støt stigende og er steget fra 37 pct. i 2009 til 49 pct. i 2015.

Dobbeltdiagnoser er en udfordring

Andelen af hjemløse, der har et stofmisbrug, er steget og en betydelig gruppe af de hjemløse har både har en psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Andelen af psykisk syge misbrugere er i den seneste tælling opgjort til 32 pct.

Hjemløses støttebehov er således ofte meget komplekse, fortæller SFI-forsker Lars Benjaminsen, som står bag kortlægningen. Det er dog langt fra alle, der får den rette behandling. Ca. en femtedel af de hjemløse er i psykiatrisk behandling, og lidt under en tredjedel er tilknyttet enten alkohol- eller stofmisbrugsbehandling. ”Det tyder på, at der blandt de hjemløse med psykisk sygdom og misbrugsproblemer er en stor del, der ikke er tilknyttet de respektive behandlingssystemer. Det gælder især de psykisk syge misbrugere, der ofte har svært ved at få tilstrækkelig støtte og hjælp i enten psykiatrien eller misbrugsbehandlingssystemet,” forklarer Lars Benjaminsen.

Ask Svejstrup mener, at det er en gammel problemstilling, at kombinationen af misbrug og psykisk sygdom er en garanti for ikke at få hjælp. ”Hverken psykiatrien eller misbrugsbehandlingssystemet er gearede til at håndtere folk med dobbeltdiagnoser, og derfor falder de ofte mellem to stole.”

Herudover er det også en udfordring, at kun en fjerdedel af de hjemløse har en kommunal handleplan, der ellers skal bidrage til at etablere en helhedsorienteret løsning, mener Ask Svejstrup. ”Det er netop de kommunale handleplaner, der skal sikre forskellige indsatser i forhold til de mangfoldige problemer, hjemløse har.”

Både unge og gamle

Ved tællingerne i 2013 og 2015 er der sket en markant stigning blandt de unge hjemløse – først blandt de 18-24-årige og nu også de 25-29-årige. Det er dog ikke længere kun blandt de unge, at hjemløsheden stiger.

Den nye tælling viser nemlig, at antallet af hjemløse blandt de 50-59-årige også er steget de seneste to år - fra 833 personer i 2013 til 951 personer i 2015.

”I vores fokus på den voksende ungdomshjemløshed må vi ikke overse, at der stadig er en stor gruppe af midaldrende og ældre hjemløse, og at denne gruppe også vokser i øjeblikket,” forklarer Lars Benjaminsen.

Ask Svejstrup mener dog, at stigningen blandt de 50-59-årige skyldes, at der i en årrække har været et øget fokus på unge hjemløse. ”De ældre hjemløse er blevet overset, og der er ikke tilstrækkeligt med alternativer bomuligheder for denne gruppe. De har måske også levet et langt liv på forskellige institutioner og har brug for et andet tilbud, fx et alternativt plejehjem eller en anden form for botilbud, der ikke er midlertidigt. Disse behov har der bare ikke været plads til under hjemløsestrategien.”