Hjælp til socialt udsatte børn kan gøres bedre : Samarbejdet om den tidlige forebyggende indsats over for udsatte børn kan blive bedre. Og kun få kommuner måler systematisk, hvilke indsatser, der virker

Netop i disse år sprænges kommunernes budgetter på børneområdet, især på grund af dyre døgnanbringelser. Så den forebyggende indsats, hvor man griber tidligt fat i problemerne, er mere aktuel end nogensinde. En ny undersøgelse fra AKF, DPU, NIRAS konsulenterne og UdviklingsForum viser, at kommunerne er godt i gang med at udvikle den tidlige forebyggende indsats over for udsatte børn. Men samarbejdet mellem dagtilbud og familieafdelinger halter. Det samme gælder kommunernes måling af, hvilke indsatser, der virker. Det betyder, at der sættes indsatser i værk, uden at man ved, om de virker.

Støtte til børn og forældre

Kommunerne er optagede af det tidlige forebyggende arbejde over for socialt udsatte børn i dagtilbuddene. Indsatsen kan bestå i en ekstra pædagog i institutionen eller supervision af pædagogerne, så barnet får mere opmærksomhed og støtte i dagligdagen. Kommunen kan også etablere en støttekontaktperson til familien, som kan støtte og rådgive forældrene i deres forældrerolle. Målet er, at en tidlig indsats skal forhindre, at barnets problemer udvikler sig så alvorligt, at barnet oplever endnu større vanskeligheder, når det bliver ældre. Måske i sådan en grad, at barnet må døgnanbringes.

Behov for fælles indsats

En fælles indsats fra såvel dagtilbuddets som familieafdelingens side er oftest nødvendig, fordi socialt udsatte børn typisk kommer fra økonomisk svage familier med få ressourcer. Forældrene har alvorlige sociale, personlige og beskæftigelsesmæssige problemer. Problemer, som de selv har brug for hjælp til.

Den fælles indsats skal være sammenhængende og koordineret, da der ellers let sker dobbeltarbejde, eller der er problemer, som den ene instans tror den anden løser, og som derfor let ligger uløste.

Mangler fælles viden

Samarbejdet mellem dagtilbuddene og de sociale myndigheder fremtræder i undersøgelsen som meget flydende og upræcist, og der foreligger ifølge kommunerne sjældent en fælles handleplan mellem de sociale myndigheder og barnets dagtilbud om indsatsen over for et barn.

Dagtilbuddene oplever på den ene side, at det er svært at få fat i deres samarbejdspartnere i familieafdelingen, og at det sjældent lykkes at udforme en fælles handleplan for indsatsen over for et fælles barn. På den anden side klager familieafdelingerne i en række kommuner over, at dagtilbuddene ikke opfylder deres indberetningspligt til de sociale myndigheder, når de har et barn, der ikke trives.

Broget samarbejde

Undersøgelsen viser, at i indsatsen over for børn og forældre har daginstitutionerne et forholdsvis tæt samarbejde med kommunens Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR), som yder konsulent- og supervisionsbistand i forhold til de socialt udsatte børn i daginstitutionen.

Undersøgelsen viser desuden, at der typisk foreligger en grundig beskrivelse af barnet fra barnets dagtilbud og fra PPR, når der iværksættes en forebyggende foranstaltning i dagtilbuddet, men der foreligger sjældent én fra familieafdelingens side. Og omvendt, når der skal iværksættes en foranstaltning fra familieafdelingens side, ligger der forholdsvis sjældent en skriftlig beskrivelse af barnet fra barnets dagtilbud, selv om det er dagtilbuddet, der har den daglige kontakt med barn og forældre.

Pædagogernes indsats skal værdsættes

På baggrund af denne undersøgelse, må det være en opfordring til kommunerne, at de i øget omfang støtter op om det tidlige forebyggende arbejde i dagtilbuddene, og at de er opmærksomme på behovet for en fælles koordineret indsats fra dagtilbuddets og familieafdelingens side. Der er meget, der tyder på, at pædagogernes forebyggende indsats i praksis ikke indgår som en del af familieafdelingernes planer for en indsats over for barn og familie.