Hipphopp-indsatsen i Slagelse
Udgivelsens forfattere:
- Gunvor Christensen
- Mette Lunde Christensen
- Dagtilbud, skole og uddannelse
- Børn, unge og familie Dagtilbud, skole og uddannelse, Børn, unge og familie
Indsatser tidligt i barndommen kan have stor betydning for, hvordan barnet klarer sig senere i livet - i forhold til skole, uddannelse, beskæftigelse og et aktivt medborgerskab.
HippHopp-indsatsen i Slagelse skal bidrage til, at forældre får flere redskaber til at hjælpe deres børn i udviklingen af sociale, sproglige og kropslige færdigheder. Formålet er, at børnene bliver så skoleparate som muligt.
Positiv virkning på kompetencer, færdigheder, trivsel og skoleparathed
VIVE har evalueret indsatsen. Forældrene, dagtilbudspædagogerne og HippHopp-vejlederne vurderer, at indsatsen har positive virkninger for børnenes kompetencer, færdigheder, trivsel og skoleparthed. Der er også indikationer på, at HippHopp-indsatsen har konkrete positive virkninger for både forældre og børn.
Forældrene vurderer, at HippHopp-indsatsen har positiv betydning for, at de får flere redskaber til at kunne støtte og hjælpe deres børn, både mens de går i børnehaven, og når de starter i skolen.
Dagtilbudspædagogerne vurderer, at HippHopp-indsatsen bidrager til et bedre og tættere samarbejde mellem forældre og dagtilbuddet til gavn for børnene.
Derudover har HippHopp-indsatsen bidraget til, at indsatsen qua relationen mellem HippHopp-vejlederne og familierne er opsporende i familierne i forhold til andre typer af udfordringer og vanskeligheder. Her kan HippHopp-vejlederne brobygge til andre tilbud i kommunen og lokal- og civilsamfundet efter behov.
Metode
Evalueringen er baseret både på surveys gennemført i forbindelse med opstart, midtvejs og som afslutning på indsatsen, 14 kvalitative interviews og data fra hjernen- og hjerte-testen.
Udgivelsens forfattere
- Gunvor ChristensenMette Lunde Christensen
Om denne udgivelse
Finansieret af
Velux FondenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd