Handicap - Skabes i menneskers møde med omverdenen

Handicap forbindes ofte med mennesker, der har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller sygdomsdiagnoser, der betyder, at de har brug for og ret til at modtage sociale tilbud eller ydelser med hjemmel i sociallovgivningen. Det er både rigtigt og et problem, fordi handicap er et meget mere sammensat fænomen, der angår menneskers hele liv og de mangfoldige omgivelser og kontekster, livet leves i og påvirkes af. Dette kapitel vil derfor nuancere forståelsen af handicap som et sammensat fænomen, der konstrueres i mødet mellem individ og omgivelser. Omgivelserne består fx af lovgivning, fysiske strukturer og handlinger, der foretages af fagfolk med forskellige professioner i stat, regioner og kommuner, samt på arbejdsmarked, varemarked, i kulturliv og civilsamfund. Det betyder med andre ord, at der kan være stor forskel på, om en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sygdomsdiagnose bliver til et handicap i menneskers møde med omverdenen, som borger eller en gruppe af borgere.
Kapitlet gør det klart, at socialpolitik spiller en væsentlig rolle i forhold til, om mennesker må leve med handicap eller ej, og om handicappet medfører sociale, sundhedsmæssige og økonomiske problemer, fx med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, ensomhed, sygdom og fattigdom. Kapitlet sætter samtidig fokus på, at det er samspillet mellem mange politikområder, der har direkte eller indirekte betydning for, hvordan handicap skabes, afhjælpes eller undgås. Disse tværsektorielle samspil er også baggrunden for, at handicappolitikken historisk er udviklet til et særskilt tværgående politisk felt, som afspejles i FN's Handicapkonvention (FN 2021). Handicappolitik vedrører den offentlige sektor, det civile samfund, arbejdsmarked, teknologi og andre forhold i omverdenen, der alle har betydning for, om mennesker med funktionsnedsættelser lever med handicap eller ej.
Det er derfor vigtigt, at de forskellige professioner, der arbejder med sundhed, sociale forhold, undervisning, arbejdsmarkedsforhold m.v., reflekterer over deres forskellige forståelser af funktionsnedsættelser, sygdomsdiagnoser og handicap. Derfor introducerer kapitlet til forskellige definitioner af handicapbegreber, der er udsprunget af en svensk forskers forsøg på at skabe et entydigt handicapbegreb. Hans forsøg viste dog, at det ikke er muligt at formulere et entydigt begreb om handicap, der indeholder alle relevante aspekter af fænomenet. Det skyldes, at handicapbegrebet er dynamisk forbundet med de historiske “kampe”, der udkæmpes mellem aktører og interessenter på de mange områder med betydning for mennesker med handicap.
Kapitlet præsenterer centrale historiske udviklingstræk i forhold til udvikling af nye ideer, politik og institutioner på handicapområdet, såvel nationalt som internationalt. I den danske udvikling har dannelsen af slagkraftige handicaporganisationer og udvikling af en tradition for dialog mellem myndigheder og handicaporganisationer skabt en særlig historisk udvikling, som kapitlet ser nærmere på.
De historiske brud i forhold til ideer og værdier skal også omsættes til praksis og implementeres. Det er udfordrende i forhold til at finde ud af, hvordan man eksempelvis skaber og finansierer indsatser i forhold til normalisering, sektoransvar, lige vilkår, afinstitutionalisering, recovery og rehabilitering. Det er også udfordrende at måle og vurdere, om det lykkes. Kapitlet ser på disse spørgsmål, inden to af de aktuelle udfordringer, i forhold til styring af den offentlige økonomi samt målene om inklusion, recovery og rehabilitering, præsenteres og diskuteres.
Det er naturligvis helt afgørende for borgere og familier, i hvilken grad og på hvilke præmisser der gives kompensation for fx nedsat arbejdsevne, tabt arbejdsfortjeneste og meromkostninger til hjælpemidler, transport, ledsagelse m.v. Kapitlet beskriver derfor de væsentligste ydelser, der er knyttet til tabt arbejdsevne, beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag. Til slut diskuteres inklusion og fællesskaber i et perspektiv, hvor mennesker har ressourcer og kan bidrage uanset funktionsnedsættelser, hvilket kan ses i sammenhæng med FNs verdensmål og det tværgående princip Leave No One Behind, LNOB og det værdibaserede begreb om universelt design, der indgår i FNs handicapkonvention