Frafald på erhvervsuddannelserne

Der har længe været et stort frafald blandt elever på erhvervsuddannelserne, og frafaldet er markant større på erhvervsuddannelserne end på andre ungdomsuddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser. Samlet set falder knap halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne fra, og udviklingen har ikke ændret sig over de seneste år.

Den eksisterende viden om frafald har ofte fokus på at tegne et generelt billede af frafald på tværs af uddannelser og elevgrupper. Formålet med denne undersøgelse er derfor at bidrage med mere dybdegående viden om forskelle i frafald mellem forskellige erhvervsuddannelser og uddannelsessteder samt for forskellige elevgrupper.

Undersøgelsen kortlægger frafaldet på de enkelte uddannelser og belyser årsagerne til frafald. Den afdækker forskelle i frafald mellem uddannelsessteder og forsøger at indkredse, hvad disse forskelle kan skyldes. Endelig udfolder den, hvilke tiltag til fastholdelse som uddannelsessteder med lavt frafald arbejder med.

Undersøgelsen peger på, at vi har behov for et mere nuanceret blik på frafald på erhvervsuddannelserne, hvis vi skal komme frafaldet til livs. Undersøgelsen finder, at der er væsentlige forskelle i omfanget af frafald for forskellige uddannelser, uddannelsessteder og elevgrupper. Samtidig viser undersøgelsen også, at frafald kan have vidt forskellige årsager, hvilket kalder på forskellige typer af tiltag til fastholdelse fra skolernes side.

Forskelle i frafald mellem uddannelser og elevgrupper

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er størst på visse dele af uddannelsen, nemlig grundforløb 2 og i overgangen til hovedforløbet. På tværs af uddannelser ligger frafaldet her på 36 procent. Men dette gennemsnit dækker over væsentlige forskelle i frafald uddannelserne imellem. Frafaldet på de enkelte uddannelser spænder fra, at det på nogle uddannelser er mindre end hver tiende elev, der falder fra på grundforløb 2 og i overgangen til hovedforløbet, til at det på andre uddannelser er tre ud af fire elever, der falder fra.
Ser man nærmere på frafaldet for forskellige elevgrupper, så er frafaldet også her forskelligt. Yngre elever falder mindre fra end ældre elever, EUX-elever falder mindre fra end EUD-elever, mens elever med uddannelsespålæg falder markant mere fra end de øvrige elevgrupper.

Frafaldsårsager for nogle elever kan være fastholdelsesårsager for andre

Frafald fra en erhvervsuddannelse kan have vidt forskellige årsager af både faglig og personlig karakter. Frafald kan hænge sammen med manglende afklaring om uddannelsesvalget og ønsker til fremtidigt arbejdsliv, og det kan have relation til sociale og personlige problemer. Faglige vanskeligheder kan føre til frafald, men det samme kan oplevelsen af ikke at blive tilstrækkeligt fagligt udfordret. Fraværet af social trivsel og tilhørsforhold kan munde ud i frafald. Endelig kan frafald skyldes manglende læreplads.

Det er ikke entydigt, hvad der udgør en frafalds- eller fastholdelsesårsag for elever på erhvervsuddannelserne. Frafaldsårsager for nogle elever kan være fastholdelsesårsager for andre. Eksempelvis kan skoledelen af uddannelsen for nogle elever trække i retning af frafald, mens udsigten til at komme ud i oplæring udgør en fastholdelsesårsag. Omvendt kan det for andre elever være oplæringsdelen af uddannelsen, der kan trække i retning af frafald, fordi det er udfordrende at gå fra at være elev til at være arbejdskraft på en arbejdsplads. Når man taler om årsager til frafald og fastholdelse, er det derfor afgørende at se på, hvad der for den enkelte elev trækker i retning af frafald og fastholdelse.

Relationer og tilhørsforhold er nøgleord i fastholdelsesarbejdet

Skolerne arbejder med at forebygge frafald ved at understøtte faglig og social trivsel for alle elever, samtidig med at de har fokus på at handle, når individuelle elever fremstår som frafaldstruede. Skolerne arbejder på mange fronter med at understøtte fastholdelse uddannelsen igennem, men på tværs af de forskellige typer af tiltag går gode relationer og et tilhørsforhold til både lærere, elever, skolen og uddannelsen igen som en rød tråd. Det skyldes, at relationer og tilhørsforhold opleves som en forudsætning for faglig og social trivsel. Derfor er relationsarbejde et kernelement i skolernes fastholdelsesarbejde. Samtidig forsøger skolerne, så vidt det er muligt, at lade relationen være det organiserende princip i fastholdelsesarbejdet.

Undersøgelsen baserer sig på et mixed-methods-design, der kombinerer følgende datakilder:

• Registerdata om elever, der er startet på grundforløbet i perioden 2016-2019.
• Interviews med elever, lærere, ledere og vejledere på seks case-skoler med lavt frafald – samlet set 24 gruppeinterviews og seks individuelle interviews.
• Fire interviews med jobcenterrepræsentanter for landets fire største kommuner i relation til elever på uddannelsespålæg på erhvervsuddannelserne.
• Survey blandt 4.152 grundforløbselever i 2018/2019 gennemført i forbindelse med evalueringen af erhvervsuddannelsesreformen.