Forskellige metoder til at opgøre udgifter til administration

Kommunernes administrationsudgifter kan grundlæggende opgøres på to forskellige metoder. Enten med udgangspunkt i kommunernes regnskabstal eller på baggrund af antal ansatte i administrative stillingskategorier. 
Denne analyse viser, at det har ganske stor betydning, om man vælger regnskabsmetoden eller personalemetoden i sammenlignende analyser af kommunernes administrationsudgifter. For mange kommuner er der nemlig stor forskel på, hvordan deres udgifter ser ud med hver af de to metoder. Forskellene skyldes blandet andet:

• Personalemetoden inddrager ikke administrative udgifter udover løn. Det har især betydning for ø-kommunerne, som får løst opgaver af andre kommuner mod betaling. Opgjort med personalemetoden vil udgifterne til administration være lavere end i virkeligheden, fordi de opgaver, kommunen betaler andre kommuner for at udføre, ikke er regnet med.
• Den decentrale administration på kommunernes institutioner indfanges ikke med regnskabsmetoden. Det har især betydning for de større kommuner, som typisk overser en væsentlig del af deres administration, hvis de kun ser på regnskabstallene.
• Regnskabstallene tager ikke højde for forskellig konteringspraksis kommunerne imellem. Det gør tallene mindre egnede til sammenligninger mellem kommuner.